786
redigeringer
Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Per Kirkeby uden link. Tekstrettelser
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) (Per Kirkeby uden link. Tekstrettelser) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870. | Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870. | ||
Bygningskompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600-tallet, hvor det får sit karakteristiske løgformede spir med lanterne. Altertavlen i Vor Frue Kirke er sengotisk, og i klosterkirken | Bygningskompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600-tallet, hvor det får sit karakteristiske løgformede spir med lanterne. Altertavlen i Vor Frue Kirke er sengotisk, og i klosterkirken findes et nyt vindue med et glasmaleri af Per Kirkeby. I forbindelse med en restaurering i år 2000, kommer der en ny prædikestol og døbefont til. | ||
I 1967 overtager Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede. Bygningskomplekset fungerer tillige som en velbesøgt turistattraktion. Den gamle kryptkirke, beliggende under koret i Vor Frue Kirke, er | I 1967 overtager Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede. Bygningskomplekset fungerer tillige som en velbesøgt turistattraktion. Den gamle kryptkirke, beliggende under koret i Vor Frue Kirke, er også åben for besøgende. | ||
I dag er klosteret en selvejende institution, der udlejer boliger til ældre mennesker. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
