Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner

Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, og i 2003 Telekommunikationsforbundet i Danmark.  

De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal.