3.232
redigeringer
Framlev: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Skanderborg-Randers vejen løber fra gammel tid forbi Framlev. Byen var uberørt heraf indtil mellemkrigstiden. Den var en ren bondeby med dennes traditionelle service. Al bebyggelse lå omkring 1800 langs den øst-vestgående bygade (Framlevvej-Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken, gårdene (i alt 10) hovedsagelig i to rækker langs bygaden, "husene" for størstepartens vedkommende omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere 3 efter, de resterende 6 gårde eksisterer stadig (dog med nogen omrokering af jorderne) og ligger med en enkelt undtagelse på den gamle plads i byen. Fra ca. 1850 begyndte desuden en ret omfattende udparcellering, især af de fjerntliggende jorder. | |||
==== Harlev-Framlev Korsvej opstår ==== | |||
I mellemkrigstiden indledtes en ny fase i udviklingen ved opvæksten af Framlev Korsvej servicecentrum med baggrund i bilismen. Dette byggeri beslaglagde en betydelig del af jorderne til gårdene i Framlev. Seneste fase i udviklingen er bygningen af Harlev-Framlev Korsvej parcelhuskvarterer fra slutningen af 50'erne og årene derefter. Ved denne bydannelse er Framlev Korsvej og Harlev Stby. blevet forenet. Nybyggeriet har i forbavsende ringe grad berørt landsbyen. I alt er der kun en af landbrugsejendommene i selve Framlev, der har mistet jorden. Størsteparten af bymarken er intakt. | |||
På de gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, opførtes huse til aftægtsfolk og arbejdere, og efter krigen er der bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vesten den af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. Et nyt træk i byens fysiognomi er desuden den snedkervirksomhed, der er indrettet i byens skole fra 20'erne, efter at Næshøjskolen i Harlev-Framlev Korsvej toges i brug i 1959. Nybyggeriet har bevirket, at den udflyttede Mosegård igen er blevet ind fanget af byen, og at nordsiden af Framlevvej ligesom sydsiden er fuldt udbygget. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 17: | Linje 22: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Som det almindelige indtryk antyder, er Framlev klart beboelsesorienteret. Byens 7 landbrugsejendomme (herunder en frugtplantage) udgør dog en væsentlig del af bybilledet, selv om de ligger spredt. Den største arbejdsplads er snedkervirksomheden, og som helhed er industri målt efter lokale arbejdspladser vigtigste erhverv. | Som det almindelige indtryk antyder, er Framlev klart beboelsesorienteret. Byens 7 landbrugsejendomme (herunder en frugtplantage) udgør dog en væsentlig del af bybilledet, selv om de ligger spredt. Den største arbejdsplads er snedkervirksomheden, og som helhed er industri målt efter lokale arbejdspladser vigtigste erhverv. Der findes kirke og forsamlingshus. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 32: | Linje 37: | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9 foruden kirken | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9 foruden kirken | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Som klasse-3 landsby indtager Framlev en relativt beskeden plads på miljørang stigen. Det skyldes især, at bygningsmassen i gennemsnit må vurderes lavt. Hertil kommer, at flere af de øvrige faktorer, der indgår i miljøværdien, heller ikke bidrager synderligt til dens kvalitet. Det gælder således bevoksning, og det er også tilfældet med vejnettet. Ser man imidlertid på de enkelte bygninger og disses indbyrdes placering, hæver Framlev sig klart over gennemsnittet. Partiet omkring kirken med dets blanding af offentlige bygninger, gårde og småhuse er som helhed et af de mest bevaringsværdige i kommunen. | ||
|} | |} | ||
