Fattiggården: Forskelle mellem versioner

Fattiggården (vis kildekode)

Versionen fra 20. sep. 2012, 00:45

6 bytes tilføjet , 20. september 2012

m

ingen redigeringsopsummering

Kurtl

786

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Forsøgelsesanstalten på Vester Allé 5 (Ukendt) 1927.jpg|300px|thumb|right|Forsørgelsesanstalten på Vester Allé 5 i 1927.]]
-<Br>'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt [[Jeronimusbakken]]. Lokaliteten fik med tiden tilnavnet "Fattigbakken". Bygningen opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør Walther, og den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.
+<Br>'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''. Lokaliteten fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Bygningen opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør Walther, og den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.
 I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.