Åbo: Forskelle mellem versioner

Hovedtrækkene i Åbos struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da adskilligt mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Abogård.

Den ligger ved nordranden af plateaulandet syd for Århus-tunneldalen, og de interne niveauforskelle er derfor minimale. Mod nord sænker tunneldalens her kilometerbrede og jævnt faldende sydskråning sig ned til den plane dalbund og skaber vid udsigt i retning mod Skibby og Ormslev Stationsby.

| Særkende for landsbyen || I miljønegativ retning trækker Ormslevvej, der dels opdeler byen og dels  for­volder trafikgener. Trods et let slynget forløb gennem bebyggelsen har udretningen og udvidelsen af vejen i 40 'erne berøvet den ethvert præg af landsby­ vej. Åbo har dog flere miljømæssige kvaliteter, navnlig indeholder den en række gode bygninger. At den alligevel er placeret som en klasse 3-by, skyldes især Orm­ slevvejs uheldige følger.