3.232
redigeringer
Lisbjerg-Terp: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Terp nævnt 1610 som Therp. | Terp nævnt 1610 som Therp. | ||
Byen var af middelstørrelse. Omkring 1800 havde den 9 gårde, 1 bolsted og 6 "huse", inklusive smedjen. Hertil kom den uden for byen ved Egåen liggende Gråmølle samt de to Mollerup Gårde umiddelbart syd for Egåen. Bortset fra mindre justeringer ligger de bevarede gårdbygninger i den sammenhængende bebyggelse på de gamle tomter. Det sydlige huskvarter i bymidten går ligeledes tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og det gælder også for den sammenbyggede husrække nord for gaden, mens husene umiddelbart øst herfor er opført på en forladt gårdtomt. Udflytningen var alt i alt behersket; den sidste fandt sted omkring århundredskiftet. Derimod skete der store ændringer i ejendomsstrukturen ved udstykning, især i perioden fra omkring århundredskiftet til midten af 1900-tallet. I langt overvejende grad fandt denne udstykning dog sted i ydermarken, hvor hver gård havde sin lod, og påvirkede ikke synligt landsbyen. | Det gamle mønster med gårde og huse på hver side af bygaden, er stort set bevaret i byen. Bygaden havde tidligere et mere uregelmæssigt forløb end nu med brede partier vekslende med smallere passager afhængigt af gårdenes og husenes indbyrdes placering. Dele af den kan have fungeret som forte, især stykket ved smedjen. Byen var af middelstørrelse. Omkring 1800 havde den 9 gårde, 1 bolsted og 6 "huse", inklusive smedjen. Hertil kom den uden for byen ved Egåen liggende Gråmølle samt de to Mollerup Gårde umiddelbart syd for Egåen. | ||
Bortset fra mindre justeringer ligger de bevarede gårdbygninger i den sammenhængende bebyggelse på de gamle tomter. Det sydlige huskvarter i bymidten går ligeledes tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og det gælder også for den sammenbyggede husrække nord for gaden, mens husene umiddelbart øst herfor er opført på en forladt gårdtomt. Udflytningen var alt i alt behersket; den sidste fandt sted omkring århundredskiftet. Derimod skete der store ændringer i ejendomsstrukturen ved udstykning, især i perioden fra omkring århundredskiftet til midten af 1900-tallet. I langt overvejende grad fandt denne udstykning dog sted i ydermarken, hvor hver gård havde sin lod, og påvirkede ikke synligt landsbyen. | |||
