3.232
redigeringer
Lyngby: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Der har levet mennesker siden oldtiden i sognet, der har rummet omkring 30 gravhøje, som, pånær få, desværre er sløjfede. | Der har levet mennesker siden oldtiden i sognet, der har rummet omkring 30 gravhøje, som, pånær få, desværre er sløjfede. | ||
==== Lyngby Kirke ==== | |||
De ældste dele af Lyngby Kirke, kor og skib, er opført i romansk stil af granitkvadre i første halvdel af 1100-tallet. [[Lyngby Kirke]] hørte før reformationen, ligesom resten af landsbyen, under nonneklosteret Ring Kloster ved Skanderborg. Kirken blev afstået til Otto Skeel i 1694 og året efter til Thyge Jespersen til Mattrup, som i 1697 afhændede kirken til Johan Arent Althalt til [[Lyngbygård]]. Kirken overgik til selveje i 1927 og blev anneks til Borum i Framlev Sogn. | |||
==== Byen ==== | |||
Tiden før 1800 afspejler sig tydeligt i Lyngbys struktur. Byen havde omkring det tidspunkt 6 gårde og et lignende antal huse. Allerede der var strukturen ret åben, idet der var forsvundet mindst 5 gårde til oprettelse af Lyngbygård omkring 1580. Disses pladser er aldrig senere blevet helt udfyldt. Lyngbygårds mark optager således omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark, samtidigt med at bebyggelsen er blevet reduceret tilsvarende. Udflytningen begyndte tidligt og har tidsmæssigt været jævnt fordelt. Den hidtil sidste er flytningen af Damgård efter den ene af brandene omkring 1920. Glamhøjgård, Glamhøjvej 2, er ophørt med at fungere som landbrug, efter at bygninger og jord adskiltes sidst i 60'erne, og jorden lagdes under Jensgård, en gårdparcel af Damgård. Parceller igen har i øvrigt været meget beskeden, stort set indskrænket til udstykning af 5 statshusejendomme fra Kildebækgård i begyndelsen af århundredet. | Tiden før 1800 afspejler sig tydeligt i Lyngbys struktur. Byen havde omkring det tidspunkt 6 gårde og et lignende antal huse. Allerede der var strukturen ret åben, idet der var forsvundet mindst 5 gårde til oprettelse af Lyngbygård omkring 1580. Disses pladser er aldrig senere blevet helt udfyldt. Lyngbygårds mark optager således omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark, samtidigt med at bebyggelsen er blevet reduceret tilsvarende. Udflytningen begyndte tidligt og har tidsmæssigt været jævnt fordelt. Den hidtil sidste er flytningen af Damgård efter den ene af brandene omkring 1920. Glamhøjgård, Glamhøjvej 2, er ophørt med at fungere som landbrug, efter at bygninger og jord adskiltes sidst i 60'erne, og jorden lagdes under Jensgård, en gårdparcel af Damgård. Parceller igen har i øvrigt været meget beskeden, stort set indskrænket til udstykning af 5 statshusejendomme fra Kildebækgård i begyndelsen af århundredet. | ||
| Linje 9: | Linje 13: | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
| Linje 50: | Linje 53: | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Danmarks Kirker, Århus Amt, 3. bind. | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | ||
