3.232
redigeringer
Lyngby: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Tiden før 1800 afspejler sig tydeligt i Lyngbys struktur. Byen havde omkring det tidspunkt 6 gårde og et lignende antal huse. Allerede der var strukturen ret åben, idet der var forsvundet mindst 5 gårde til oprettelse af Lyngbygård omkring 1580. Disses pladser er aldrig senere blevet helt udfyldt. Lyngbygårds mark optager således omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark, samtidigt med at bebyggelsen er blevet reduceret tilsvarende. Udflytningen begyndte tidligt og har tidsmæssigt været jævnt fordelt. Den hidtil sidste er flytningen af Damgård efter den ene af brandene omkring 1920. Glamhøjgård, Glamhøjvej 2, er ophørt med at fungere som landbrug, efter at bygninger og jord adskiltes sidst i 60'erne, og jorden lagdes under Jensgård, en gårdparcel af Damgård. Parceller igen har i øvrigt været meget beskeden, stort set indskrænket til udstykning af 5 statshusejendomme fra Kildebækgård i begyndelsen af århundredet. | |||
Lystrup Sogn blev udskilt af Elsted Sogn 1. april 1990. | Lystrup Sogn blev udskilt af Elsted Sogn 1. april 1990. | ||
| Linje 17: | Linje 19: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Der var i 1974 inklusive kirken 23 ejendomme med tilsammen godt 30 bygninger. Siden er oprettet to nye ejendomme, hver med en enkelt bygning, ligesom der er sket en beskeden bygningstilføjelse til den bestående ejendomsmasse. Byen er en udpræget husby, landbrug spiller i dag en ganske ubetydelig rolle. Der var i 1974 kun to landbrugsejendomme, den ene med et meget beskedent tilliggende. Dette gælder stadigt. Desforuden var ejendommen Glamhøjvej 2 kombineret bebo else og servicevirksomhed (salg af legepladsudstyr m.v.), resten af ejendommene - bortset fra kirken - var ren beboelse. I 1974 var service målt efter antal arbejdspladser vigtigste lokale erhverv. | |||
For så vidt angår bygningsbestandens alder er Lyngby atypisk. Den ældre historicisme indtager en beskeden tredjeplads efter typehusperioden og den yngre historicisme. Især typehusperiodens fremtrædende position er bemærkelsesværdig for en boligorienteret kernelandsby. Visuelt var typehustiden i 1974 betydelig mindre markant. Dette forhold er ændret en del ved de seneste års byggeri, der er opført på meget iøjnefaldende og sårbar plads. Den yngre historicismes fremtrædende rolle skyldes to brande omkring 1920. De har bevirket betydelig homogenitet for de berørte ejendommes bygninger. Også traditionalismen indtager en fremskudt plads (1/ 5 af bygningsmassen med overvægt for den ældre traditionalisme). Førstnævnte er ud over kirken repræsenteret ved to typiske godslandarbejderhuse, placeret tæt på hinanden. Til begge har der "oprindeligt" som generelt til byens delvis forsvundne "huse" hørt en lille jordlod, som forlængst er fraskilt. Ingen anden landsby i kommunen kan fremvise tilsvarende fine eksempler på 1800-tals godspåvirkning af bebyggelsen i en nærliggende landsby. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
De trafikale forhold er karakteriseret ved ret svagt trafikerede biveje. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove mangler. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 28: | Linje 36: | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 5 + kirken | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Lyngby er i såvel miljømæssig som kulturhistorisk henseende en bemærkelsesværdig by. Partiet omkring kirken er et delmiljø af høj karat. Man fornemmer her byen som lukkede rum med slynget vej, hvad enten man ser mod syd nord for kirken eller mod nord syd for den. Lignende - men mindre udtalt - gælder Glamhøjvej. I miljønegativ retning trækker den åbne bebyggelse i byens midte. Her savnes stærkt en beplantning som mildnende og oplivende komplement til bygningernes og gadens mønster. | ||
|} | |} | ||
