Ormslev: Forskelle mellem versioner

Byen havde omkring 1800 11 gårde, 4 bolsteder og mindst dobbelt så mange "hu­se" som gårde. Gårdene lå over for hinanden langs nuværende Ormslevvej fra Trindballevejs indmunding i vest til Buggesgårdvej i øst. De mange husmænd boede dels spredt mellem gårdene og dels vestligst i byen langs Trindballevej og syd derfor ved den modsatte side af gaden. Udparcelleringen satte ind allerede før 1850 og har været meget betydelig. Kun to af gårdene er dog forsvundet derved. Af væsentlig større virkning har udflytningen, der begyndte omkring midten af 1800-tallet og har varet ved til de seneste år, været. Også de mind­re brug har deltaget heri. De forladte tomter er som vanligt blevet optaget af huse til aftægtsfolk, håndværkere og arbejdere, og efter 2. verdenskrig er hertil kommet bygninger til større erhvervsvirksomheder.

Ifølge Trap fandtes der i 1921 i Ormslev og Ormslev Stationsby 14 gårde og huse med 76 indbyggere, og kirke, præstegård, skole, forsamlingshus, andelsmejeri "Lykkedal" (ved stationen), 2 brugsforeninger (den ene ved stationen), købmandshandel, jernbanestation og postekspedition. Herregården Constantinsborg havde eget trinbræt, mens Hammelbanen kørte.  

Den er beliggende ved nordranden af plateaulandet syd for Århus-tunneldalen, og breder sig ned ad skrænten, hvis øvre del er væsentlig stejlere ved Ormslev end ved nabobyen Åbo. Vejen nedover (Trindballevej) løber delvis i en lille slugt. Beliggenheden giver fin udsigt i den nordlige udkant af landsby­ en, på Ormslevvej lukkes synsfeltet af bebyggelse og vegetation.

Ormslevvej er moderat trafikeret. Af de interne veje er Buggesgårdvej retliniet, Ormslevvej næsten retliniet, og de øvrige veje slyngede, især Trindballevej, hvor slyngningernes virkning forstærkes af den stejle skråning. Belægningen er for det meste asfalt. Fortove findes der langs Buggesgårdvej, Ormslevvej og det første stykke af Trindballevej.