3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
1407: Ormsløff, 1438: Wormsløff. | 1407: Ormsløff, 1438: Wormsløff. | ||
Byen havde omkring 1800 11 gårde, 4 bolsteder og mindst dobbelt så mange "huse" som gårde. Gårdene lå over for hinanden langs nuværende Ormslevvej fra Trindballevejs indmunding i vest til Buggesgårdvej i øst. De mange husmænd boede dels spredt mellem gårdene og dels vestligst i byen langs Trindballevej og syd derfor ved den modsatte side af gaden. Udparcelleringen satte ind allerede før 1850 og har været meget betydelig. Kun to af gårdene er dog forsvundet derved. Af væsentlig større virkning har udflytningen, der begyndte omkring midten af 1800-tallet og har varet ved til de seneste år, været. Også de mindre brug har deltaget heri. De forladte tomter er som vanligt blevet optaget af huse til aftægtsfolk, håndværkere og arbejdere, og efter 2. verdenskrig er hertil kommet bygninger til større erhvervsvirksomheder. | |||
Ifølge Trap fandtes der i 1921 i Ormslev og Ormslev Stationsby 14 gårde og huse med 76 indbyggere, og kirke, præstegård, skole, forsamlingshus, andelsmejeri "Lykkedal" (ved stationen), 2 brugsforeninger (den ene ved stationen), købmandshandel, jernbanestation og postekspedition. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Linje 21: | Linje 23: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
For så vidt angår bygningsmassens alder indtager Ormslev, i betragtning af, at den er en gammel landsby, en anormal stilling, idet ikke mindre end 1/3 af samtlige bygninger er opført i de sidste halvt hundrede år. Det hænger dels sammen med erhvervsudviklingen, dels med opførelsen af nye beboelsehuse. | |||
Industri- og servicebygninger indgår trods et beskedent antal også som et markant indslag i bybilledet. Det gælder navnlig de to største virksomheder, Campinggården og et speditionsfirma på Ormslevvej 478, der begge beslaglægger betydelige arealer. Der imod har kirken på grund af omgivende træer spillet en relativt beskeden rolle i bybilledet, indtil der ved nedrivningen af Buggesgård, Ormslevvej 451, i 1981 blev åbnet for indblikket til kirken fra Ormslevvej. Antallet af lokale arbejdspladser er middelstort, ligesom serviceniveauet ligger på et intermediært plan. Den offentlige service omfatter kirke og præstebolig samt forsamlingshus. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Linje 32: | Linje 37: | ||
| Antal bygninger || 100 bygninger fordelt på 70 ejendomme | | Antal bygninger || 100 bygninger fordelt på 70 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 5 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen/ || Ormslev indtager i miljømæssig henseende en beskeden plads blandt kommunens landsbyer, men den er et godt eksempel på, hvorledes en landsby har skiftet funktion gennem tiden, og hvorledes dette har givet sig udslag i bebyggelsen. Den gamle bondeby er forsvundet. Den afløstes af en husby, stærkt præget af arbejdere. Denne bebyggelse er nu præget af, at Ormslev efter krigen er blevet inddraget i erhvervsudviklingen i det storårhusianske randområde. | | Særkende for landsbyen/ || Ormslev indtager i miljømæssig henseende en beskeden plads blandt kommunens landsbyer, men den er et godt eksempel på, hvorledes en landsby har skiftet funktion gennem tiden, og hvorledes dette har givet sig udslag i bebyggelsen. Den gamle bondeby er forsvundet. Den afløstes af en husby, stærkt præget af arbejdere. Denne bebyggelse er nu præget af, at Ormslev efter krigen er blevet inddraget i erhvervsudviklingen i det storårhusianske randområde. | ||
Linje 41: | Linje 46: | ||
Litteratur og kilder: | Litteratur og kilder: | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
redigeringer