3.232
redigeringer
Mejlby: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Krannestrup: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført. | Krannestrup: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført. | ||
Ogstrup: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup, efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere. | [[Ogstrup]]: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup, efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere. | ||
Kalstrup: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene Bygballegård. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940. | [[Kalstrup]]: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene [[Bygballegård]]. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940. | ||
De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af Clausholm og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup. | De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af [[Clausholm]] og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup. | ||
Vigtig for byens historie er også svenskekrigene 1657-60 og den skånske krig 1676-79, hvor Jylland var stærkt plaget af svenskerne og deres plyndring af gårdene. Det førte til oprettelse af en rytterhær i 1670, som i 1715-20 blev reformeret til oprettelse af rytterkaserner med lejede folk. Herunder blev der i de 12 oprettede rytterdistrikter opført 240 rytterskoler - og én af dem var i Mejlby. Rytterskolen i Mejlby blev nedlagt i 1913, bygningen blev fortsat anvendt i en række år, men eksisterer ikke mere. Formentlig blev den flammernes bytte, da der raserede en brand i Mejlby i 1827, som nedbrændte to gårde (den gamle del af Dyrgård og Stiftsgården). | Vigtig for byens historie er også svenskekrigene 1657-60 og den skånske krig 1676-79, hvor Jylland var stærkt plaget af svenskerne og deres plyndring af gårdene. Det førte til oprettelse af en rytterhær i 1670, som i 1715-20 blev reformeret til oprettelse af rytterkaserner med lejede folk. Herunder blev der i de 12 oprettede rytterdistrikter opført 240 rytterskoler - og én af dem var i Mejlby. Rytterskolen i Mejlby blev nedlagt i 1913, bygningen blev fortsat anvendt i en række år, men eksisterer ikke mere. Formentlig blev den flammernes bytte, da der raserede en brand i Mejlby i 1827, som nedbrændte to gårde (den gamle del af Dyrgård og Stiftsgården). | ||
Efter udskiftningen i 1779, ophævelse af stavnsbåndet og landboreformer | Efter udskiftningen i 1779, ophævelse af stavnsbåndet og landboreformer fandt der en større befolkningstilvækst sted i Mejlby; fra 222 i 1787 til 441 i 1880. Der kommer nye mindre ejendomme til på toften ved rytterskolen og huse foran gårdene med håndværkere, forretninger og daglejere. Det nye Mejlby opstod fra 1960'erne og 1970'erne med privat og kommunal udstykning af byggegrunde, hvoraf blandt andet [[Mejlbytoften]], [[Helbovej]] og [[Skolelodden]]. | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
