3.232
redigeringer
Mejlby: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Terrænet er det jævnt storformede bakkeland nord for den østjyske israndslinies randzone; i dette har den gamle landsby søgt ned mod en lille lavning med nordøstlig-sydvestlig orientering. | Terrænet er det jævnt storformede bakkeland nord for den østjyske israndslinies randzone; i dette har den gamle landsby søgt ned mod en lille lavning med nordøstlig-sydvestlig orientering. | ||
Bevoksningen i den gamle bydel må karakteriseres som fremtrædende, især mod vest; det drejer sig fortrinsvis om træer omkring gårdene. På hjørnet af Gyden og Spørringvej ligger et lille anlæg med genforeningsssten og øst for kirken sportsplads, omgivet af træer. | Bevoksningen i den gamle bydel må karakteriseres som fremtrædende, især mod vest; det drejer sig fortrinsvis om træer omkring gårdene. På hjørnet af [[Gyden]] og [[Spørringvej]] ligger et lille anlæg med genforeningsssten og øst for kirken sportsplads, omgivet af træer. | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
I forhold til 1970 var det en fremgang på 17% i indbyggertal. Kun ganske få kernelands byer havde mellem de to årstal en lignende høj vækst. For Mejlbys vedkommende hænger den sammen med, at byen som den eneste kernelandsby har parcelhuskvarterer og i kraft af dem er Mejlby beboelsesorienteret. Det er også det generelle indtryk af byen, selv om gårdene (i alt 7 fungerende landbrug inklusive et gartneri) indtager iøjnefaldende pladser ved indkørselsvejene. Service spiller nogen rolle. | I forhold til 1970 var det en fremgang på 17% i indbyggertal. Kun ganske få kernelands byer havde mellem de to årstal en lignende høj vækst. For Mejlbys vedkommende hænger den sammen med, at byen som den eneste kernelandsby har parcelhuskvarterer og i kraft af dem er Mejlby beboelsesorienteret. Det er også det generelle indtryk af byen, selv om gårdene (i alt 7 fungerende landbrug inklusive et gartneri) indtager iøjnefaldende pladser ved indkørselsvejene. Service spiller nogen rolle, idet der findes to offentlige bygninger i byen og en kirke. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
De trafikale forhold er domineret af den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]]. Denne vej er relativt stærkt befærdet, hvilket dog er noget afhjulpet ved en ny vejføring nord om landsbyen. Det interne vejnets form er grenet og slynget med et fint forløb igennem den centrale ældre bebyggelse. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt, men der findes dog en del mindre grusveje og stier i den indre bydel. Fortove forekommer næsten ikke i landsbyen. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 30: | Linje 31: | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 12 + kirken | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 12 + kirken | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || Mejlby er en bebyggelse, der minder en del om nabobyen Hårup, selv om den i mindre grad er landbrugspræget. Hvis en eventuel vækst sker sydpå, skulle der være mulighed for at bevare den gamle by. Den nødvendige service for såvel Mejlby som Hårup får da naturligt sin plads i tilknytning til centralskolen mellem de to byer. Af de bevaringsværdige bygninger er den gamle rytterskole den mest interessante, og byens værdifuldeste parti er den østlige del af Spørringvej, for her fornemmes endnu den gamle landsby. | | Særkende for landsbyen || Mejlby er en bebyggelse, der minder en del om nabobyen [[Hårup]], selv om den i mindre grad er landbrugspræget. Hvis en eventuel vækst sker sydpå, skulle der være mulighed for at bevare den gamle by. Den nødvendige service for såvel Mejlby som Hårup får da naturligt sin plads i tilknytning til centralskolen mellem de to byer. Af de bevaringsværdige bygninger er den gamle rytterskole den mest interessante, og byens værdifuldeste parti er den østlige del af Spørringvej, for her fornemmes endnu den gamle landsby. | ||
|} | |} | ||
| Linje 38: | Linje 39: | ||
Litteratur og kilder: | Litteratur og kilder: | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | |||
