11.455
redigeringer
Sporvogne i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
I Århus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring Sønder Allé. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med Århus Kommune om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'. Ruten gik fra [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]] gennem [[Ryesgade]] og [[Søndergade]] over Skt. Clemens Bro til [[Store Torv]]. Driften begyndte i 1884, men det viste sig, at dens økonomiske grundlag var usikkert. Sporvejsruten var for kort til, at den for alvor kunne tiltrække fodfolket, og samtidig havde selskabet store udgifter til vedligeholdelse af brolægningen m.v., som selskabet var forpligtet til ifølge koncessionsaften. I 1894 ønskede selskabet at forlænge sporvejen fra Store Torv gennem [[Byporte|Borgporten]], [[Lille Torv]], [[Guldsmedgade]], [[Nørre Allé]] og [[Knudrisgade]] frem til [[Østbanegården]]. Byrådet ønskede, at strækningen gennem den smalle Guldsmedgade skulle være uden spor, men var i øvrigt velvilligt stemt. Sporvejsforlængelsen blev dog ikke gennemført, idet selskabet i 1895 indstillede driften af økonomiske grunde og fjernede sporskinnerne. | I Århus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring Sønder Allé. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med Århus Kommune om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'. Ruten gik fra [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]] gennem [[Ryesgade]] og [[Søndergade]] over Skt. Clemens Bro til [[Store Torv]]. Driften begyndte i 1884, men det viste sig, at dens økonomiske grundlag var usikkert. Sporvejsruten var for kort til, at den for alvor kunne tiltrække fodfolket, og samtidig havde selskabet store udgifter til vedligeholdelse af brolægningen m.v., som selskabet var forpligtet til ifølge koncessionsaften. I 1894 ønskede selskabet at forlænge sporvejen fra Store Torv gennem [[Byporte|Borgporten]], [[Lille Torv]], [[Guldsmedgade]], [[Nørre Allé]] og [[Knudrisgade]] frem til [[Østbanegården]]. Byrådet ønskede, at strækningen gennem den smalle Guldsmedgade skulle være uden spor, men var i øvrigt velvilligt stemt. Sporvejsforlængelsen blev dog ikke gennemført, idet selskabet i 1895 indstillede driften af økonomiske grunde og fjernede sporskinnerne. | ||
I 1896 oprettede vognmand J. Chr. Dyhr en regelmæssig omnibusforbindelse uden nedlagte hjulspor mellem [[Frederiks Allé]] og Østbanetorvet. Ruten gik ad [[Jægergårdsgade]], [[M.P. | I 1896 oprettede vognmand J. Chr. Dyhr en regelmæssig omnibusforbindelse uden nedlagte hjulspor mellem [[Frederiks Allé]] og Østbanetorvet. Ruten gik ad [[Jægergårdsgade]], [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdspladsen]] og derfra videre ad den samme rute som Aarhuus Sporvejsselskab tidligere havde foreslået. Ruten synes at have været en god forretning, men da [[Aarhus Gasværk|Århus Elektricitetsværk]] blev opført, blev der skabt grundlag for elektriske sporvogne, og Dyhr valgte at trække sig ud mens legen endnu var god. Han standsede derfor hestevognsdriften i september 1903. Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med Århus byråd om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant. | ||
[[Fil:Sporvogne (Ukendt) 1951.jpg|350px|thumb|left|Sporvogn kørende mod nord på Søndergade.]] | [[Fil:Sporvogne (Ukendt) 1951.jpg|350px|thumb|left|Sporvogn kørende mod nord på Søndergade.]] | ||
Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt. | Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt. | ||
