3.232
redigeringer
Rantzausgave: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted]] Sogn. Den ligger ca. 15 km syd for Århus. | '''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted]] Sogn. Den ligger ca. 15 km syd for Århus. | ||
Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet ''Kanne'' eller ''Kannegaard''. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen Balle, om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om. | Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet ''Kanne'' eller ''Kannegaard''. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen [[Balle]], om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om. | ||
Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ligeså omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 giver Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst Fr. Chr. Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien. | Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ligeså omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 giver Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst Fr. Chr. Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien. | ||
