3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Borum har altid været en betydelig landsby. I begyndelsen af 1800-tallet omfattede den en snes gårde, et par bolsteder og mindst lige så mange "huse" som gårde, delvis med lidt jord. Gårdene og husene lå langs vejene, tildels i klynger med åbent land mellem klyngerne. Fra omkring midten af 1800-tallet til århundredskiftet opstod der ved omfattende udparcellering af de fjernereliggende dele af bymarken og ved udflytning af går de det mønster, der præger nutidens Borum, hvor forladte tomter og eventuelt tilbagestående bygninger sammen med resterende åbent land mellem klyngerne er blevet overtaget til boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere, samtidigt med at bebyggelsen udviklede sig til et lokalt servicecentrum med bl.a. læge, dyrlæge og mejeri. Kro var der som følge af byens | Borum har altid været en betydelig landsby. I begyndelsen af 1800-tallet omfattede den en snes gårde, et par bolsteder og mindst lige så mange "huse" som gårde, delvis med lidt jord. Gårdene og husene lå langs vejene, tildels i klynger med åbent land mellem klyngerne. Fra omkring midten af 1800-tallet til århundredskiftet opstod der ved omfattende udparcellering af de fjernereliggende dele af bymarken og ved udflytning af går de det mønster, der præger nutidens Borum, hvor forladte tomter og eventuelt tilbagestående bygninger sammen med resterende åbent land mellem klyngerne er blevet overtaget til boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere, samtidigt med at bebyggelsen udviklede sig til et lokalt servicecentrum med bl.a. læge, dyrlæge og mejeri. Kro var der som følge af byens | ||
beliggenhed fra gammel tid. Landbrugets tyngdepunkt blev forskudt udefter, bort fra byen. | beliggenhed fra gammel tid. Landbrugets tyngdepunkt blev forskudt udefter, bort fra byen.<br /> | ||
De fleste af disse funktioner er nu ophørt, men byen har stadig en vis servicemæssig betydning. I dag er Borum en boligby med anselig udpendling. Landbrug spiller dog endnu så stor en rolle, at gårde og andre landbrugsejendomme flere steder i byen trods de mange huse er et iøjnefaldende indslag i gadebilledet. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Linje 17: | Linje 18: | ||
Borum ligger i en svagt markeret øst-vestgående sidedal ved nordranden af det store dalstrøg, der fortsætter Egå-tunneldalen vestover. | Borum ligger i en svagt markeret øst-vestgående sidedal ved nordranden af det store dalstrøg, der fortsætter Egå-tunneldalen vestover. | ||
Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved Borum | Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved [[Borum Byvej]]s udmunding i [[Stillingvej]]. | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
14 gårde | |||
Af de bevaringsværdige er [[Langelinie]] 62 med det gamle stuehus til den omkring 1890 udflyttede [[Østergård]] værdifuldest. Det behersker helt gadebilledet omkring udmundingen af [[Bysvinget]] i Langelinie. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Også vejnettet fra 1800-tallet tid er bevaret. Det er de gamle landeveje Arhus-Viborg og Skanderborg Randers, der her mødtes. | Også vejnettet fra 1800-tallet tid er bevaret. Det er de gamle landeveje Arhus-Viborg og Skanderborg Randers, der her mødtes. <br /> | ||
I miljønegativ retning har i 60'erne og begyndelsen af 70'erne trukket trafikgener i forbindelse med betydelig øst-vestgående gennemfartsfærdsel, men dette problem har efter 1974 fundet sin løsning ved anlæg af omfartsvej. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
Linje 33: | Linje 38: | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 17 + kirken | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Borum indtager sammen med [[Todbjerg]] en særstilling blandt klasse-1 byerne. De har begge mere end dobbelt så mange indbyggere som nogen af de øvrige i gruppen og har mere varieret erhvervsliv. Der er vel i Borum som i Todbjerg - men der i mindre grad - foretaget uheldige miljømæssige ændringer i de seneste årtier, men plus og minus afvejet mod hinanden, må Borum som Todbjerg stadigt karakteriseres som en af de allerbedste landsbyer. Indkørslen til Borum sydfra er den smukkeste overhovedet i kommunens landsbyer. | ||
|} | |} | ||
redigeringer