5.862
redigeringer
Biblioteker i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
[[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg|thumb|300px|left|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes C. Bjerg]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]] | [[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg|thumb|300px|left|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes C. Bjerg]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]] | ||
Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, samt Folkebiblioteket, oprettet 1868, og Statsbiblioteket, oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet div. foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]] havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker. | |||
Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken, og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian III at indholdet skal sælges ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker. | Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken, og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian III at indholdet skal sælges ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker. | ||
I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle, med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives vha. midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet | I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle, med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives vha. midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783. | ||
===Folkebibliotekets begyndelse=== | ===Folkebibliotekets begyndelse=== | ||
