5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
Borgmesterembedet i Aarhus blev i perioden fra 1933 til 1941 | Borgmesterembedet i Aarhus blev i perioden fra 1933 til 1941 varetaget af Hans Peder Christensen. Han var, ligesom sin forgænger [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], socialdemokrat og var af mange blot kendt som ”smeden”. At Hans Peder Christensen havde fået dette tilnavn, skyldes sandsynligvis foruden hans baggrund inden for faget, også hans til tider noget ”larmende” optræden. | ||
===Opvækst og uddannelse=== | ===Opvækst og uddannelse=== | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
===Christensens fader=== | ===Christensens fader=== | ||
Hans far havde skilt sig ud fra de øvrige, både ved at blive smed og ved kort tid efter sønnens fødsel at emigrere til det af tyskerne okkuperede Sønderjylland, mens strømmen af emigranter ellers gik den anden vej. Formodentlig var det den højere løn, der trak. I begyndelsen arbejdede han på en vognfabrik i Haderslev men flyttede senere til Slesvig og var flere gange selvstændig. Faderen førte i det hele en noget omflakkende tilværelse | Hans far havde skilt sig ud fra de øvrige, både ved at blive smed og ved, kort tid efter sønnens fødsel, at emigrere til det af tyskerne okkuperede Sønderjylland, mens strømmen af emigranter ellers gik den anden vej. Formodentlig var det den højere løn, der trak. I begyndelsen arbejdede han på en vognfabrik i Haderslev men flyttede senere til Slesvig og var flere gange selvstændig. Faderen førte i det hele en noget omflakkende tilværelse men kom til slut til Gram, hvor han drev landsbysmedjen, der hørte under grevskabet Schackenborg. Det er sagt om ham, at han var en dygtig smed, men det kolliderede med, at han, som så mange andre på den tid, var stærkt optaget af ideen om at lave en evighedsmaskine. | ||
Dette forsøg på at trodse fysikkens love tog meget af hans arbejdskraft. Det var vel også grunden til, at hans virksomhed ikke ville gå. Måske har man i hans drømmerier forklaringen på, at sønnen i hele sin færd blev så absolut realitetspræget. Sproget i hjemmet var "platdansk" og Christensens skolegang i skiftende tyske skoler, | Dette forsøg på at trodse fysikkens love tog meget af hans arbejdskraft. Det var vel også grunden til, at hans virksomhed ikke ville gå. Måske har man i hans drømmerier forklaringen på, at sønnen i hele sin færd blev så absolut realitetspræget. Sproget i hjemmet var "platdansk" og Christensens skolegang i skiftende tyske skoler, bidrog til, at hans sprog ikke blev universitetsdansk. | ||
===Afvikling af smedevirksomheden i København=== | ===Afvikling af smedevirksomheden i København=== | ||
Linje 25: | Linje 25: | ||
===Ind i arbejderbevægelsen=== | ===Ind i arbejderbevægelsen=== | ||
I 1898, efter at Christian var blevet gift, flyttede han til Randers, hvor hans kone stammede fra og fik arbejde på H. Th. Bucktrups maskinfabrik. Her blev han tillidsmand | I 1898, efter at Christian var blevet gift, flyttede han til Randers, hvor hans kone stammede fra og fik arbejde på H.Th. Bucktrups maskinfabrik. Her blev han tillidsmand og var dermed også tæt involveret i den store lockout, der varede i 19 uger i 1899 og betød store afsavn for de udelukkede. Understøttelsen var 10 kr. pr. uge, og det var ikke meget for en familie med fire børn, han fik endda efterhånden 10. Christensen måtte stange ål og give sig af med andet fiskeri i fjorden for at mætte alle munde. | ||
Lockouten skabte stor usikkerhed i forhold til indkomsten for mange arbejdere, hvilket måske også var medvirkende til at Christensen efterfølgende søgte arbejde ved [[Centralværkstedet|Statsbanernes Centralværksted]] i Aarhus. Selvom lønnen her var væsentligt lavere, blev det opvejet af, at sikkerheden i jobbet var noget større. Centralværkstedet var desuden en af de helt centrale spillere indenfor den aarhusianske arbejderbevægelse, en sag Christensen også hurtigt blev aktiv deltager i. I kraft af sit engagement varede det heller ikke længe inden Christensen blev fællestillidsmand samt formand for Centralværkstedets fællesorganisation. At Christensen var dygtig og respekteret blandt sine kolleger undgik da heller ikke Centralværkstedets ledelses opmærksomhed, og de tilbød ham derfor stillingen som værkmester. Christensen valgte imidlertid at takke nej til forfremmelsen med den begrundelse, at han alene ønskede at stå på arbejdernes side. | Lockouten skabte stor usikkerhed i forhold til indkomsten for mange arbejdere, hvilket måske også var medvirkende til, at Christensen efterfølgende søgte arbejde ved [[Centralværkstedet|Statsbanernes Centralværksted]] i Aarhus. Selvom lønnen her var væsentligt lavere, blev det opvejet af, at sikkerheden i jobbet var noget større. Centralværkstedet var desuden en af de helt centrale spillere indenfor den aarhusianske arbejderbevægelse, en sag Christensen også hurtigt blev aktiv deltager i. I kraft af sit engagement varede det heller ikke længe, inden Christensen blev fællestillidsmand samt formand for Centralværkstedets fællesorganisation. At Christensen var dygtig og respekteret blandt sine kolleger undgik da heller ikke Centralværkstedets ledelses opmærksomhed, og de tilbød ham derfor stillingen som værkmester. Christensen valgte imidlertid at takke nej til forfremmelsen med den begrundelse, at han alene ønskede at stå på arbejdernes side. | ||
===Christensens tid som tillidsmand=== | ===Christensens tid som tillidsmand=== | ||
Linje 33: | Linje 33: | ||
===Det politiske liv=== | ===Det politiske liv=== | ||
I 1909 blev Hans Peder Christensen medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] og samtidig hermed også af belysningsudvalget, hvorunder sporvejsdriften i Aarhus hørte. Et politisk område, der skulle vise sig at blive en gennemgående rød tråd for hans senere politiske virke både som byrådsmedlem og som borgmester. Aktiviteterne i forbindelse med byrådsarbejdet, var dog ikke det eneste der beskæftigede Hans Peder Christensen i forbindelse med hans politiske arbejde. | I 1909 blev Hans Peder Christensen medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] og samtidig hermed også af belysningsudvalget, hvorunder sporvejsdriften i Aarhus hørte. Et politisk område, der skulle vise sig at blive en gennemgående rød tråd for hans senere politiske virke både som byrådsmedlem og som borgmester. Aktiviteterne i forbindelse med byrådsarbejdet, var dog ikke det eneste, der beskæftigede Hans Peder Christensen i forbindelse med hans politiske arbejde. | ||
I 1917 blev han formand for Socialdemokratisk Forening, og da foreningen i 1924 blev delt i tre afdelinger, blev han efterfølgende formand for fællesvirksomheden. Hvervet som gruppeformand og viceborgmester varetog Hans Peder Christensen fra 1919, indtil den tidligere borgmester Jakob Jensen ved årsskiftet 1932-33 trådte tilbage | I 1917 blev han formand for Socialdemokratisk Forening, og da foreningen i 1924 blev delt i tre afdelinger, blev han efterfølgende formand for fællesvirksomheden. Hvervet som gruppeformand og viceborgmester varetog Hans Peder Christensen fra 1919, indtil den tidligere borgmester Jakob Jensen ved årsskiftet 1932-33 trådte tilbage og dermed overlod borgmesterkæden til Hans Peder Christensen. Herudover lod han sig også i flere omgange opstille til folketingsvalg, dog uden held. Han valgte derfor at opgive sin valgkreds for helt og holdent at hellige sig kommunalpolitikken. | ||
===Politiske resultater=== | ===Politiske resultater=== | ||
Linje 46: | Linje 46: | ||
[[Fil:Hans Peder Christensen (1869-1945).jpg|150px|thumbnail|Hans Peder Christensen]] | [[Fil:Hans Peder Christensen (1869-1945).jpg|150px|thumbnail|Hans Peder Christensen]] | ||
Allerede inden besættelsestiden var det imidlertid begyndt at gå ned ad bakke med Christensens helbred. Tit måtte han tage et længere hospitalsophold, men selv forstod han ikke, hvor galt det var. | Allerede inden besættelsestiden var det imidlertid begyndt at gå ned ad bakke med Christensens helbred. Tit måtte han tage et længere hospitalsophold, men selv forstod han ikke, hvor galt det var. | ||
Selv om han ved det planlagte valg i 1941 ønskede at søge genvalg på trods af, at han ikke længere levede op til reglen om, at kandidaterne ikke måtte være over 70 år, var han på grund af sygdom nødsaget til at nedlægge sit mandat. Spørgsmålet blev ikke afklaret, da valget blev udsat, og inden tyskerne gav tilladelse til dets afholdelse, var sygdommen så fremskreden, at han måtte nedlægge mandatet. Det var med store vanskeligheder, han kunne rejse sig fra sit sygeleje og deltage i indvielsen af det rådhus, der kom til at stå som et monument over hans arbejde, og siden da fungerede han ikke. Årene frem til sin død i 1945, har ganske givet heller ikke været nemme for ham. Foruden at han var plaget af sygdom var det sandsynligvis samtidig svært for en virksom mand som ham, pludselig at stå uden for den kreds, hvori han havde været vant til at tage vigtige beslutninger. Efter Hans Peder Christensen blev embedet som borgmester i 1942 overtaget af [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]. | Selv om han ved det planlagte valg i 1941 ønskede at søge genvalg på trods af, at han ikke længere levede op til reglen om, at kandidaterne ikke måtte være over 70 år, var han på grund af sygdom nødsaget til at nedlægge sit mandat. Spørgsmålet blev ikke afklaret, da valget blev udsat, og inden tyskerne gav tilladelse til dets afholdelse, var sygdommen så fremskreden, at han måtte nedlægge mandatet. Det var med store vanskeligheder, han kunne rejse sig fra sit sygeleje og deltage i indvielsen af det rådhus, der kom til at stå som et monument over hans arbejde, og siden da fungerede han ikke. Årene frem til sin død i 1945, har ganske givet heller ikke været nemme for ham. Foruden at han var plaget af sygdom, var det sandsynligvis samtidig svært for en virksom mand som ham, pludselig at stå uden for den kreds, hvori han havde været vant til at tage vigtige beslutninger. Efter Hans Peder Christensen blev embedet som borgmester i 1942 overtaget af [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]. | ||
=== Medlem af eller byens repræsentant i... === | === Medlem af eller byens repræsentant i... === | ||
Linje 52: | Linje 52: | ||
*Kirkeinspektionen for [[Sct. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1909-17 | *Kirkeinspektionen for [[Sct. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1909-17 | ||
*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsenet]] 1909-28 | *Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsenet]] 1909-28 | ||
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Vandværket]] 1909-33 | *Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Vandværket]] 1909-33 | ||
*Århus amts skoleråd 1910-42 | *Århus amts skoleråd 1910-42 | ||
*Lønudvalget 1917-33 | *Lønudvalget 1917-33 | ||
*Repræsentantskabet for Århus-Randers elektroniske bane 1917-22 | *Repræsentantskabet for Århus-Randers elektroniske bane 1917-22 | ||
*Bestyrelsen for Arbejdsanvisningskontoret 1917-33 | *Bestyrelsen for Arbejdsanvisningskontoret 1917-33 | ||
*Svendeprøvekommissionen 1919-25 | *Svendeprøvekommissionen 1919-25 | ||
*Bestyrelsen for [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporveje]] 1921-33 | *Bestyrelsen for [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporveje]] 1921-33 |
redigeringer