Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  23. oktober 2018
Linje 14: Linje 14:
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i '''borgerrepræsentationen'''. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.  
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i '''borgerrepræsentationen'''. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.  


I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].
I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].


I 1838 blev der for første gang stemt om, hvem der skulle sidde i Borgerrepræsentationen. Specielt håndværkere og købmænd ville ikke længere finde sig i, at embedsmænd og få særligt udvalgte mænd bestemte fordelingen af byens indtægter og udgifter. De ville have indflydelse, og det fik de også – altså de rigeste af dem. Kong [[Frederik VI]] bakkede op om en omorganisering af den lokale administration og tillod i den forbindelse også, at man gjorde de første tilnærmelser til folkestyret.  
I 1838 blev der for første gang stemt om, hvem der skulle sidde i Borgerrepræsentationen. Specielt håndværkere og købmænd ville ikke længere finde sig i, at embedsmænd og få særligt udvalgte mænd bestemte fordelingen af byens indtægter og udgifter. De ville have indflydelse, og det fik de også – altså de rigeste af dem. Kong [[Frederik VI]] bakkede op om en omorganisering af den lokale administration og tillod i den forbindelse også, at man gjorde de første tilnærmelser til folkestyret.  
5.862

redigeringer