3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Stavtrup er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården Bispegård. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er op splittet i smalle lodder omtrent som åse og ag-re før udskiftningen. Den nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård. Mindst 1 af "åsene" var skovlodder, men i øvrigt var det arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes efterhånden ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig. | Stavtrup er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården Bispegård. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er op splittet i smalle lodder omtrent som åse og ag-re før udskiftningen. Den nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård. Mindst 1 af "åsene" var skovlodder, men i øvrigt var det arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes efterhånden ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig. | ||
Med åbningen af [[ | Med åbningen af [[Hammelbanen]] gennem den nordlige del af Stavtrup bymark i 1902 indledtes en ny tid. Stationen blev placeret nær søen godt 1 km nord for Stavtrup i fortsættelse af bebyggelsen omkring [[Mondrupsvej]]. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det typiske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen". | ||
==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ==== | ==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ==== |
redigeringer