Anonym

Stavtrup: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
10 bytes tilføjet ,  15. oktober 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
==== Historie ====
==== Historie ====


Stavtrup Stby.  er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  Bispegård. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­ splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  ag-re  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  1  af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig.
Stavtrup   er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  Bispegård. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­ splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  ag-re  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  1  af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig.


Med  åbningen  af  Hammel-banen  gennem  den    nordlige  del af Stavtrup bymark i 1902 indledtes  en  ny tid.  Stationen  blev  placeret  nær  søen  godt  1  km  nord  for  Stavtrup i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet Constantia en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".
Med  åbningen  af  [[Hammel-banen]]   gennem  den    nordlige  del af Stavtrup bymark i 1902 indledtes  en  ny tid.  Stationen  blev  placeret  nær  søen  godt  1  km  nord  for  Stavtrup i fortsættelse af bebyggelsen omkring [[Mondrupsvej]]. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".


==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ====
==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ====
Linje 16: Linje 16:
Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Aarhus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.
Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Aarhus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.


Foruden i sine bygninger har Stavtrup  et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu Brabrand-stien løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.
Foruden i sine bygninger har Stavtrup  et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu [[Brabrand-stien]] løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.


'''Bygninger og erhverv:'''
'''Bygninger og erhverv:'''
3.232

redigeringer