Landsudstillingen i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Udstillingen dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne var opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet "Den hvide By". Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.  

Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner & redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købsteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.  

Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Århus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med henved 50 %. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var ensstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.  

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer Chr. G. Filtenborg donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Århus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].