3.232
redigeringer
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974 (vis kildekode)
Versionen fra 8. okt. 2018, 14:00
, 8. oktober 2018ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Landsbyerne er opdelt i 3 hovedgrupper; smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Sidstnævnte er de vækstbyer, der udvidedes med store, nye parcelhuskvarterer i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, kernelandsbyerne de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med betegnelsen landsby, og smålandsbyerne de samlinger af gårde og huse, der på grund af beskeden størrelse ligger på grænsen for opfattelse som by. Små- og storlandsbyerne er behandlet kortfattet med summarisk karakteristik af struktur og angivelse af vigtigste data. | Landsbyerne er opdelt i 3 hovedgrupper; smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Sidstnævnte er de vækstbyer, der udvidedes med store, nye parcelhuskvarterer i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, kernelandsbyerne de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med betegnelsen landsby, og smålandsbyerne de samlinger af gårde og huse, der på grund af beskeden størrelse ligger på grænsen for opfattelse som by. Små- og storlandsbyerne er behandlet kortfattet med summarisk karakteristik af struktur og angivelse af vigtigste data. | ||
Ved udvælgelsen af bevaringsværdige bygninger har et af kriterierne været alderen. Det har medført at bindingsværk indtager en meget fremtrædende plads blandt de bevaringsværdige bygninger. Opefter er grænsen for bevaringsværdighed sat til tiden omkring 1 verdenskrig. Det indebærer ikke, at der ikke er opført værdifulde bygninger siden, men de forekommer i så stort tal, at de ikke kommer i betragtning ved en undersøgelse, hvor det drejer sig om bevaring af enkeltbygninger. | Ved udvælgelsen af bevaringsværdige bygninger har et af kriterierne været alderen. Det har medført at bindingsværk indtager en meget fremtrædende plads blandt de bevaringsværdige bygninger. Opefter er grænsen for bevaringsværdighed sat til tiden omkring 1. verdenskrig. Det indebærer ikke, at der ikke er opført værdifulde bygninger siden, men de forekommer i så stort tal, at de ikke kommer i betragtning ved en undersøgelse, hvor det drejer sig om bevaring af enkeltbygninger. | ||
Undersøgelsens basismateriale er indsamlet i 1974. I kernelandsbyerne er der foretaget efterregistrering i 1983. Samtlige beskrivelser af bevaringsværdige bygninger er blevet ajourført. Efterregistreringen har gjort det muligt også at belyse det omfang og den hastighed, hvormed ændringerne sker i landsbyernes fysiske miljø. Kompendiet er udarbejdet til brug for Aarhus Kommune, men vil formentlig også have interesse for beboerne i de enkelte landsbyer, specielt måske de historiske afsnit og beskrivelserne af de bevaringsværdige bygninger. Arbejdet er tilrettelagt som opslagsværk, og gentagelser forekommer derfor ret hyppigt. Det er også baggrunden for, at beskrivelserne er opbygget temmelig skematisk, idet det herved bliver lettere at drage sammenligninger mellem landsbyerne. | Undersøgelsens basismateriale er indsamlet i 1974. I kernelandsbyerne er der foretaget efterregistrering i 1983. Samtlige beskrivelser af bevaringsværdige bygninger er blevet ajourført. Efterregistreringen har gjort det muligt også at belyse det omfang og den hastighed, hvormed ændringerne sker i landsbyernes fysiske miljø. Kompendiet er udarbejdet til brug for Aarhus Kommune, men vil formentlig også have interesse for beboerne i de enkelte landsbyer, specielt måske de historiske afsnit og beskrivelserne af de bevaringsværdige bygninger. Arbejdet er tilrettelagt som opslagsværk, og gentagelser forekommer derfor ret hyppigt. Det er også baggrunden for, at beskrivelserne er opbygget temmelig skematisk, idet det herved bliver lettere at drage sammenligninger mellem landsbyerne. | ||
Kompendiet er helt Geografisk Instituts arbejde. Tilrettelæggelsen og det oprindelige feltarbejde i 1974 blev udført under ledelse af A. Krarup Mogensen, R. M Newcomb og H. A. Randall. Manuskriptet er udarbejdet af arkitekt Flemming Lefévre og A. Krarup Mogensen med bistand af arkitekt Kim Jordal, der i en periode har været tilknyttet projektet. Forfatterne har delt arbejdet indbyrdes, således at Flemming Lefévre har skrevet bygningsbeskrivelserne for 43 af kernelandsbyerne, kapitlerne om smålandsbyer og storlandsbyer samt ordlisten og A. Krarup Mortensen resten, det vil sige de generelle landsbybeskrivelser og bygningsbeskrivelserne for 16 kernelandsbyer. I den indledende skrivefase har H. A. Randall været behjælpelig og i planlægningen i den afsluttende fase lektor P. Rind Christensen. Manuskriptet er tekstbehandlet af Anne Marie Laursen, og praktisk taget samtlige fotos er optaget og viderefremstillet af Jens Kjeldsen (J. K.) Resterende optagelser er udført af Torben Pallesen Jensen (T. P. J.) og Ove Hansen (O. H.). Kortbilagene til de enkelte kernelandsbyer er forstørrelser til målestoksforholdet 1:10.000 af Geodætisk Instituts 4 cm kort i 1:25.000 med enkelte vej- og navneændringer af betydning for forståelsen af beskrivelserne (tilladelse Geodætisk Institut A747/72). Ændringerne er udført af Flemming Nørgaard. Trykningen er foretaget af Bendt Jacobsen og Helmuth Madsen. | |||
Værdifuld hjælp er desuden ydet af et stort antal beboere i landsbyerne. De har ved deres interesse vist forståelse for, at også landsbyerne indeholder en kulturarv, der bør værnes om. | |||
