Anonym

Andreas Eduard Andersen (1812-1888): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Tømmermester '''Andreas Eduard Andersen''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] 1849-1863
[[Fil:Andreas Eduard Andersen (-1888).jpg|thumbnail|Andreas Eduard Andersen]]
Tømrermester '''Andreas Eduard Andersen''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] 26. april 1849 -31. december 1863.


Født i året 1812 i København og døde 7. juni 1888 i Aarhus. Man regner med at Andreas Eduard Andersen kom til Aarhus inden 1840. Andreas Eduard Andersen blev gift med Christine Cathrine Kopperholdt (født d. 17. nov. 1815 i Aarhus og døde ca. d. 11. juni 1881 i Aarhus), hun var datter af skibskaptajn [[Jørgen Kopperholdt]] og Elise Marie Creutzberg.  
Født i 1812 i København og døde 7. juni 1888 i Aarhus.  


===Politik===
Man regner med at Andreas Eduard Andersen kom til Aarhus inden 1840. Andreas Eduard Andersen blev gift med Christine Cathrine Kopperholdt (født d. 17. nov. 1815 i Aarhus og døde omkring 11. juni 1881 i Aarhus), hun var datter af skibskaptajn [[Jørgen Kopperholdt]] og Elise Marie Creutzberg.
Andreas Eduard Andersen sad i Borgerrepræsentationen fra d. 26. april 1849 og til d. 31. december 1863. Han var et meget virksomt medlem navnlig inden for håndværk og bygningsspørgsmål. Idet han havde sin hovedinteresse inden for de områder, blev han en del af [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]], inden han overhovedet blev en del af byrådet. Han var også medstifter af [[Århus Håndværkerforening]] i 1848, sad i bestyrelsen samme år og i årene fra 1859 til 1861 sad han som formand. I 1853 blev han valgt til valgmand til [[Landstinget]] og var medlem af [[Grundlovsforeningen]] for Aarhus og Omegn.  
 
===Karriere===
A.E. Andersen synes at være kommet til Århus allerede før 1840. Han blev valgt i 1849 til Borgerrepræsentationen, hvor han til 1863 var et meget virksomt medlem og især interesseret i håndværks- og bygningsspørgsmål. Han var således medlem af [[Bygningskommissionen]], allerede inden han kom i byrådet. I 1848 var han med til at stifte [[Århus Håndværkerforening]]. Han sad  i flere perioder i bestyrelsen og i perioden 1859-61 som formand. I 1881 blev han udnævnt han til æresmedlem. A. E. Andersen spillede i det hele taget en betydelig rolle i byen; blev valgt i 1853 til valgmand til Landstinget, var medlem af bestyrelsen for Grundlovsforeningen for Århus og Omegn, kasserer i Læseforeningen, i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse, ligesom han sad i direktionen for [[Sparekassen Århus Bikube]].
 
A.E. Andersen havde ofte store arbejder, averterede således efter »16 à 20 duelige tømrersvende«; i januar 1864 drejede det sig om 80 svende til »arbejde ved Danevirkestillingen«. I 1876 forestod han sammen med tømrermester Thorbrøgger opførelsen af udstillingsbygningerne i Vennelyst til den første almindelige jyske industriudstilling. Han synes at have været en god arbejdsgiver; i 1862 blev han i avisen takket af »mange tømrer- og murersvende«, og det understreges, at det ikke er første gang, han har »udvist humanitetshensyn til svendeklassen«. I sine sidste leveår nødte svagelighed ham til at trække sig tilbage fra en del af de offentlige hverv; ved hans død betegnedes han som en »højst agtværdig og dygtig mand«.


Han udmærkede sig i foreningslivet ved at være kasserer i [[Læseforeningen]], var i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse og yderligere sad han i direktionen for sparekassen Aarhus Bikube.  
Han udmærkede sig i foreningslivet ved at være kasserer i [[Læseforeningen]], var i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse og yderligere sad han i direktionen for sparekassen Aarhus Bikube.  
Linje 12: Linje 17:
Som mester var han meget alsidig og god som arbejdsgiver, og han rostes i avisen af "mange Tømrer- og  Murersvende".   
Som mester var han meget alsidig og god som arbejdsgiver, og han rostes i avisen af "mange Tømrer- og  Murersvende".   


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1840
*Udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af Vennelyst 1849
*Budgetkomiteen 1849-50
*Kassekomiteen 1850-53 og 1855-56
*Sundhedskommissionen 1853
*Gaskomiteen 1859
*Komiteen til forslag om oprettelse af [[Sygekassen i Aarhus|forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse]] 1862-63


==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]


'''Litteratur og Kilder'''
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 22-23]




[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
5.860

redigeringer