5.862
redigeringer
Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
===De første byrådspolitikere=== | ===De første byrådspolitikere=== | ||
Den første kongeligt udpegede borgmester var generalkrigskommissær [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og Schmidten engagerede sig aktivt i den lokale politik. Han var således en ivrig fortaler for havnens udvidelse og opførelsen af [[Skt. Clemens Bro]]. Schmidten søgte sin afsked i 1885 og blev afløst af [[Frederik Christian | Den første kongeligt udpegede borgmester var generalkrigskommissær [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og Schmidten engagerede sig aktivt i den lokale politik. Han var således en ivrig fortaler for havnens udvidelse og opførelsen af [[Skt. Clemens Bro]]. Schmidten søgte sin afsked i 1885 og blev afløst af [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]]. | ||
I byrådet kunne spores uenighed om den politiske linje, men egentlige ideologiske skillelinjer var der i den første tid ikke tale om. Byrådet var i overvejende grad konservativt og præget af handelsstanden. Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da [[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne. Nu var det pludseligt almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 % i 1870 til 80 % i 1906 – et tal, som i øvrigt er helt på linje med nutidens stemmeprocent. | I byrådet kunne spores uenighed om den politiske linje, men egentlige ideologiske skillelinjer var der i den første tid ikke tale om. Byrådet var i overvejende grad konservativt og præget af handelsstanden. Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da [[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne. Nu var det pludseligt almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 % i 1870 til 80 % i 1906 – et tal, som i øvrigt er helt på linje med nutidens stemmeprocent. | ||