5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 38: | Linje 38: | ||
Ellers var det mest familier, foreninger og skoler, som tog turen til Frederikshøj Kro, som stedet nu hed. Egentligt har der aldrig været krodrift, med overnatning på stedet, men alligevel har navnet hængt ved i over 100 år. Til gengæld var her både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove. | Ellers var det mest familier, foreninger og skoler, som tog turen til Frederikshøj Kro, som stedet nu hed. Egentligt har der aldrig været krodrift, med overnatning på stedet, men alligevel har navnet hængt ved i over 100 år. Til gengæld var her både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove. | ||
Der fandtes også andre steder med servering i [[Marselisborgskovene]]. Både ved [[Silistria]], [[Thors Mølle]], [[Ørnereden]] og [[Varna]] var der interimistiske serveringsforhold, men egentlige traktørsteder kom der først efter [[Aarhus Kommune]] i 1896 opkøbte Marselisborg Gods med al dets tilhørende jord og skove af minister [[Hans Peter Ingerslev]]. Frederikshøj Kro var dog den eneste, sammen med [[Varna Pavillonen]], som måtte servere alkohol - et forbud konkurrenterne ind i mellem havde svært ved at overholde. Mens Varna tog sig af den mere modæne kundegruppe var Frederikshøj folkets udflugtssted. | Der fandtes også andre steder med servering i [[Marselisborgskovene]]. Både ved [[Silistria]], [[Thors Mølle]], [[Ørnereden]] og [[Varna]] var der interimistiske serveringsforhold, men egentlige traktørsteder kom der først efter [[Aarhus Kommune]] i 1896 opkøbte Marselisborg Gods med al dets tilhørende jord og skove af minister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]]. Frederikshøj Kro var dog den eneste, sammen med [[Varna Pavillonen]], som måtte servere alkohol - et forbud konkurrenterne ind i mellem havde svært ved at overholde. Mens Varna tog sig af den mere modæne kundegruppe var Frederikshøj folkets udflugtssted. | ||
Efter kommunens overtagelse i 1896 fik Rasmus Christensen fornyet sin lejekontrakt, dog uden den tilhørende markjord, som før havde hørt under Frederikshøj. Til gengæld lejede Christensen et jordlod fra en lokal bonde. Christensen holdt også lidt svin og kvæg. | Efter kommunens overtagelse i 1896 fik Rasmus Christensen fornyet sin lejekontrakt, dog uden den tilhørende markjord, som før havde hørt under Frederikshøj. Til gengæld lejede Christensen et jordlod fra en lokal bonde. Christensen holdt også lidt svin og kvæg. |
redigeringer