5.862
redigeringer
Enhedslisten: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Enhedslisten''' har ikke nogen lang historie i dansk politik. Enhedslisten blev dannet i 1989 | '''Enhedslisten''' har ikke nogen lang historie i dansk politik. Enhedslisten blev dannet i 1989 som en landspolitisk valgplatform for venstrefløjspartierne til venstre for Socialistisk Folkeparti. Enhedslisten bestod dengang af en række selvstændige partier, Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP), som gik til valg under den samlende paraply – Enhedslisten. Årsagen til alliancen mellem disse partier, som historisk set har været uenige både om forståelsen af et socialistisk idealsamfund og om vejen dertil, var en vigende vælgertilslutning til partierne på den yderste venstrefløj. | ||
I takt med at problemerne i Østeuropa og Sovjetunionen blev tydelige op gennem 1980erne | I takt med at problemerne i Østeuropa og Sovjetunionen blev tydelige op gennem 1980erne mistede den yderste venstrefløj tilslutning blandt vælgerne. Hverken DKP eller VS kom i Folketinget ved valget i 1987, og det såkaldte ’Atomvalg’ året efter viste med alt tydelighed den manglende opbakning i befolkningen. De to partier opnåede blot 1,4% af stemmerne, tilsammen! | ||
Man erkendte, at man trods forskelligheder stod stærkest samlet, hvilket altså førte til dannelsen af Enhedslisten. Også andre mindre venstrefløjspartier som Kommunistisk Arbejderparti (KAP) har sluttet sig til Enhedslisten. | Man erkendte, at man trods forskelligheder stod stærkest samlet, hvilket altså førte til dannelsen af Enhedslisten. Også andre mindre venstrefløjspartier som Kommunistisk Arbejderparti (KAP) har sluttet sig til Enhedslisten. | ||
Efterhånden som de gamle partier faldt fælles fodslag – danskernes nej til Mastricht-traktaten i 1992 var et afgørende punkt – smeltede Enhedslisten sammen og optræder i dag som et egentligt politisk parti med eget program og vedtægt. | Efterhånden som de gamle partier faldt fælles fodslag – danskernes nej til Mastricht-traktaten i 1992 var et afgørende punkt – smeltede Enhedslisten sammen og optræder i dag som et egentligt politisk parti med eget program og vedtægt. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Den politiske venstrefløj i Aarhus har spillet en væsentlig rolle i Enhedslistens etablering. | Den politiske venstrefløj i Aarhus har spillet en væsentlig rolle i Enhedslistens etablering. | ||
Allerede i 1986, altså tre år før Enhedslisten blev en landspolitisk realitet, var forløberen ’[[Den Rød-Grønne Fællesliste]]’ at finde på stemmesedlen til kommunalvalget. Blandt kandidaterne på listen var flere fra den gamle garde i både VS og DKP. | Allerede i 1986, altså tre år før Enhedslisten blev en landspolitisk realitet, var forløberen ’[[Den Rød-Grønne Fællesliste]]’ at finde på stemmesedlen til kommunalvalget. Blandt kandidaterne på listen var flere fra den gamle garde i både VS og DKP. | ||
En vigende vælgertilslutning til specielt DKP var den væsentligste forklaring på den tidlige alliance i Aarhus. En anden var, at de reformvenlige vinde, som med Michael Gorbatjovs indsættelse som Sovjetunionens leder blæste fra øst, forandrede klimaet på venstrefløjen og gjorde et samarbejde til en mulighed. | En vigende vælgertilslutning til specielt DKP var den væsentligste forklaring på den tidlige alliance i Aarhus. En anden var, at de reformvenlige vinde, som med Michael Gorbatjovs indsættelse som Sovjetunionens leder, blæste fra øst, forandrede klimaet på venstrefløjen og gjorde et samarbejde til en mulighed. | ||
Navnet ’Den Rød-Grønne Fællesliste’ signalerede, at listen også prioriterede den grønne miljødagsorden højt. På dette tidspunkt var det noget ganske nyt. | Navnet ’Den Rød-Grønne Fællesliste’ signalerede, at listen også prioriterede den grønne miljødagsorden højt. På dette tidspunkt var det noget ganske nyt. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
[[Amaliegadeforliget]] blev det historiske forlig døbt. Det fik navn efter LO’s lokaler i [[Amaliegade]], hvor de afgørende forhandlinger havde fundet sted. Forliget betød, at den øverst politiske ansvarlige, borgmester Louise Gade, ikke havde indflydelse på, hvordan kommunens budget blev fordelt. | [[Amaliegadeforliget]] blev det historiske forlig døbt. Det fik navn efter LO’s lokaler i [[Amaliegade]], hvor de afgørende forhandlinger havde fundet sted. Forliget betød, at den øverst politiske ansvarlige, borgmester Louise Gade, ikke havde indflydelse på, hvordan kommunens budget blev fordelt. | ||
De fire partier havde forhandlet i al ubemærkethed, og til trods for deres store politiske forskelle, var de nået frem til fælles forståelse og enighed. Udsigten til indflydelse og en stor politisk sejr fungerede som motivationsfaktor, når de mange store knaster skulle høvles væk. | De fire partier havde forhandlet i al ubemærkethed, og til trods for deres store politiske forskelle, var de nået frem til fælles forståelse og enighed. Udsigten til indflydelse og en stor politisk sejr fungerede som motivationsfaktor, når de mange store knaster skulle høvles væk. | ||
På det første møde i budgetforhandlingerne kunne de fire partier | På det første møde i budgetforhandlingerne kunne de fire partier præsentere en underskrevet budgetaftale for den forbavsede borgmester. Aftalen indebar, at Louise Gade, som havde regnet med bredt forlig med hende for bordenden, blev, sammen med [[Det Radikale Venstre]] og [[Det Konservative Folkeparti]], reduceret til blot at få indflydelse på fordelingen af midler til emner såsom vedligeholdelse af veje og nye busbaner. | ||
===Medlemmer i byens råd=== | ===Medlemmer i byens råd=== | ||
