5.860
redigeringer
Langelandsgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Udflytterkvarteret ved kasernen
(→Kilder) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer. | Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer. | ||
Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet. | Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet. | ||
===Kolonihaver og karréer=== | ===Kolonihaver og karréer=== | ||
