5.860
redigeringer
Erhvervsarkivet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
[[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | [[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | ||
=== Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker === | === Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker === | ||
Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[Einar Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. | Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. | ||
De første år arbejdedes der i lokaler på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegården|Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave. | De første år arbejdedes der i lokaler på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegården|Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave. | ||
