Poul Peter Ørum (1846-1925): Forskelle mellem versioner

Læge og byrådsmedlem '''Poul Peter Ørum'''

Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til Ålborg, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet lidt som en særling.  

Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, så tilbød han også at behandle patienter gennem brevkorrespondence og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. korrespondence var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878 annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:

I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen men desværre viste det sig at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes og måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, så havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.  

I 1898 udgav Aarhus Stiftstidende en artikel hvori det nævntes at der havde været mistanke til vandets betydning for spredningen af tyfus. Ørum afviste at vandet skulle være kontamineret, eftersom de havde fået lavet grundige undersøgelser af vandprøver fra tyfussmittede huse, som ikke viste tegn på smitte. Det ændrede dog ikke på, at den eksisterende vandforsyning i stigende grad havde problemer med, at levere rent vand i de mængder som det krævedes. Aarhus havde været i kraftig vækst i de sidste årtier, så det var på tide at finde en tidssvarende løsning. Ørum oplyste ydermere, at den eksisterende vandforsyning var sårbar overfor epidemier, hvilket kunne undgås med en kildevandsløsning.  

Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i [[Århus Stiftstidende]] i juli 1902, hvor det oplystes at: ''Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag'', så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr. var det dog også i følgeskab med konstateringen:

I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:

Ørum havde udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen også andre jern i ilden: Han var meget engageret i fattigudvalget og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.  

Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for Teatret, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation" som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater og medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.