5.862
redigeringer
Axel Handevitt-Haar (1935-): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg|thumbnail|Axel Handevitt-Haar]] | [[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg|thumbnail|Axel Handevitt-Haar]] | ||
'''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986 | '''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970-1986 | ||
Dublet-artikel om samme emne [[Axel Handevitt-Haar]] fra 2013 - Bør sammenskrives | Dublet-artikel om samme emne [[Axel Handevitt-Haar]] fra 2013 - Bør sammenskrives | ||
Født 6. januar 1935 i Esbjerg | Født 6. januar 1935 i Esbjerg - død 25. oktober 2013 i Perth, Australien. | ||
Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86. | Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik. | 1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik. | ||
Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. | Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode. | ||
I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen. | I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen. | ||
