Hans Peder Christensen (1869-1945): Forskelle mellem versioner

Hans fader havde skilt sig ud fra de øvrige, både ved at blive smed og ved kort tid efter sønnens fødsel at emigrere til det af tyskerne okkuperede Sønderjylland, mens strømmen af emigranter ellers gik den anden vej. Formodentlig var det den højere løn, der trak. I begyndelsen arbejdede han på en vognfabrik i Haderslev men flyttede senere til Slesvig og var flere gange selvstændig. Faderen førte i det hele en noget omflakkende tilværelse, men kom til slut til Gram, hvor han drev landsbysmedjen, der hørte under grevskabet Schackenborg. Det er sagt om ham, at han var en dygtig smed, men det kolliderede med, at han som så mange andre på den tid var stærkt optaget af ideen om at lave en evighedsmaskine.  

Dette forsøg på at trodse fysikkens love tog meget af hans arbejdskraft. Det var vel også grunden til, at hans virksomhed ikke ville gå. Måske har man i hans drømmerier forklaringen på, at sønnen i hele sin færd blev så absolut realitetspræget. Sproget i hjemmet var "platdansk" og Christensens skolegang i skiftende tyske skoler, hvilket bidrog til at dennes sprog ikke blev universitetsdansk.