Anonym

Carl Christian Eduard Lange (1828-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Carl Lange.jpg|250px|thumb|right|Carl Lange]]
[[Fil:Carl Lange.jpg|250px|thumb|right|Carl Lange]]
Arkitekt og murermester '''Carl Christan Eduard Lange''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 6. jan. 1873-31. dec. 1878.
Arkitekt og murermester '''Carl Christan Eduard Lange''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873 - 31. december 1878.


Født 5. dec. 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus.
Født 5. december 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus.
Forældre: Snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp.
Forældre: Snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp.
Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. feb. 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.
Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. februar 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.


===Karriere===
===Karriere===
Linje 18: Linje 18:


===Langes bygninger===
===Langes bygninger===
Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder som slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.  
Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder i slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.  


=== Bygninger i Aarhus ===
=== Bygninger i Aarhus ===
Linje 46: Linje 46:


===Langes andre poster===
===Langes andre poster===
Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. I 1871 var han medstifter af [[Frimurerlogen i Aarhus|frimurerlogen i Aarhus]]. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.
Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af [[Aarhus Haandværkerforening|Håndværkerforeningens]] bestyrelse. I 1871 var han medstifter af [[Frimurerlogen i Aarhus|Frimurerlogen i Aarhus]]. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Brolægningsudvalget 1873-78, Udvalget for den offentlige belysning 1873-78.
*Brolægningsudvalget 1873-78
*Udvalget for den offentlige belysning 1873-78


== Kilde ==
== Kilde ==
5.860

redigeringer