5.862
redigeringer
Jakob Jensen (1858-1942): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Jakob Jensen''' (1858-1942) | '''Jakob Jensen''' (1858-1942) | ||
Forretningsfører, borgmester '''Jakob Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd | Forretningsfører, borgmester '''Jakob Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 9. januar 1900 - 31. december 1932. [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] 29. marts 1919 - 31. december 1932 for [[Socialdemokratiet]]. | ||
Født 15. | Født 15. november 1858 i Borup sogn, Randers amt, død 5. oktober 1942 i Aarhus. | ||
Forældre: Gårdejer Jens Kristian Petersen og hustru Mette Marie Sørensdatter. | Forældre: Gårdejer Jens Kristian Petersen og hustru Mette Marie Sørensdatter. | ||
Gift 2. | Gift 2. december 1885 i Fuglslev sogn, Randers amt med Andrine Petrine Rasmine Boyesen, født 26. marts 1858 i Gravlev, Fuglslev sogn, Randers amt, død 25. maj 1935 i Aarhus, datter af gårdejer Rasmus Boyesen og hustru Mette Kirstine Rasmussen. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
===Jensen og fagbevægelsen=== | ===Jensen og fagbevægelsen=== | ||
Det var i den tid, da der - delvis skjult under overfladen - i arbejderklassen gik voldsomme dønninger, der snart skulle give sig praktiske udslag. Internationale var opløst, og det første tilløb til en socialistisk bevægelse havde fået et voldsomt tilbageslag ved Pios og Gelefs flugt til Amerika. Men i København var jævne arbejdere begyndt at bygge en ny bevægelse op på et sundere grundlag. Også i Aarhus havde socialismen haft sine pionerer. Gelefs møder havde samlet masser af mennesker. Den dalende løn var en stadig kilde til utilfredshed og man ventede blot på, at der skulle ske noget. Typograferne havde organiseret sig, og i 1876 var [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] blevet formand for en afdeling af Almindeligt dansk Typografforbund. Den brød ganske vist sammen som følge af en tabt strejke, men allerede i 1881 havde Harald Jensen fået stillet en ny organisation, Jyllands typografiske Forening, på benene. I denne atmosfære befandt Jensen sig som en fisk i vandet, og han var én af dem, der gav stødet til oprettelse af [[Murernes Fagforening]] i Aarhus. Han forstod dog, at de enkelte afdelinger stod svagt. Derfor var han lidt senere med til at oprette Murer- og tømrerforbundet for Jylland, og han agiterede hele tiden stærkt for, at man måtte have skabt et murerforbund for Danmark. | Det var i den tid, da der - delvis skjult under overfladen - i arbejderklassen gik voldsomme dønninger, der snart skulle give sig praktiske udslag. Internationale var opløst, og det første tilløb til en socialistisk bevægelse havde fået et voldsomt tilbageslag ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Louis_Pio Pios] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Paul_Geleff Gelefs] flugt til Amerika. Men i København var jævne arbejdere begyndt at bygge en ny bevægelse op på et sundere grundlag. Også i Aarhus havde socialismen haft sine pionerer. Gelefs møder havde samlet masser af mennesker. Den dalende løn var en stadig kilde til utilfredshed og man ventede blot på, at der skulle ske noget. Typograferne havde organiseret sig, og i 1876 var [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] blevet formand for en afdeling af Almindeligt dansk Typografforbund. Den brød ganske vist sammen som følge af en tabt strejke, men allerede i 1881 havde Harald Jensen fået stillet en ny organisation, Jyllands typografiske Forening, på benene. I denne atmosfære befandt Jensen sig som en fisk i vandet, og han var én af dem, der gav stødet til oprettelse af [[Murernes Fagforening]] i Aarhus. Han forstod dog, at de enkelte afdelinger stod svagt. Derfor var han lidt senere med til at oprette Murer- og tømrerforbundet for Jylland, og han agiterede hele tiden stærkt for, at man måtte have skabt et murerforbund for Danmark. | ||
===Strejken i 1887=== | ===Strejken i 1887=== | ||
