5.860
redigeringer
Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863) (vis kildekode)
Versionen fra 4. sep. 2018, 08:25
, 4. september 2018ingen redigeringsopsummering
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Aarhus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]] | [[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Aarhus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]] | ||
Købmand, fabrikant og skibsreder '''Marcus Galthen Bech''' | Købmand, fabrikant og skibsreder '''Marcus Galthen Bech''' medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. | ||
Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle amt. Søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1826 med sin kusine [[Jacobine Caroline Galthen (1804-1863)|Jacobine Caroline Galthen]]. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]] | Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle amt. Søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1826 med sin kusine [[Jacobine Caroline Galthen (1804-1863)|Jacobine Caroline Galthen]]. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]] | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
===Kradsuldsmøllerne=== | ===Kradsuldsmøllerne=== | ||
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle | Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner. | ||
Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse. | Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse. | ||
