637
redigeringer
Jakob Jensen (1858-1942): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
===Opvækst=== | ===Opvækst=== | ||
Jensen blev født den 16. november 1858 i Borup på Helgenæs, hvor hans forældre ejede en mindre gård. Den lå | Jensen blev født den 16. november 1858 i Borup på Helgenæs, hvor hans forældre ejede en mindre gård. Den lå smukt ud mod vandet, men jorden var mager, og der måtte slides hårdt. Børnene slap vel for at komme ud at tjene for fremmede, men arbejdet blev ikke mindre af den grund med pasning af kreaturer, med plov og harve og om vinteren i loen, med plejlen i hånd. Desuden måtte der fiskes for at skaffe et tiltrængt tilskud til føden. Og så var der naturligvis skolegangen, der ikke blev forsømt. Jensens far var medlem af sognerådet og vel derved placeret blandt sognets elite. Efter konfirmationen kom Jensen i murerlære. Arbejdstiden var urimelig lang. Om sommeren fra solopgang til solnedgang. Det skabte stor utilfredshed hos svendene, hvilket medførte, at der netop som Jensen blev udlært - han var dengang 18 år - blev skabt en lokal bevægelse for nedsættelse af arbejdstiden. Det fortæller en hel del om organisatoriske evner, at den attenårige blev formand for denne bevægelse. Normalt har ældre svende ikke tilbøjelighed til at anerkende grønskollinger og havde det især ikke dengang, da lavsmentaliteten endnu var rådende. | ||
=== | ===Jensens vej til Aarhus=== | ||
Der kunne imidlertid ikke være tale om at strejke. Arbejderne fandt simpelthen på at beslutte, at de ikke ville møde før kl. 6, og når Jensen ringede med en klokke kl. 8 aften, lagde de murskeen fra sig, i hvert fald på den plads, hvor han arbejdede. Mestrene blev nødt til at affinde sig dermed. Det blev jo alligevel til en 14-timers arbejdsdag minus middagspausen. Året efter - i 1877 - kom han til Aarhus, men konjunkturerne var dårlige, lønnen dalende og arbejdsløsheden omfattende. Han måtte derfor igen i nogle år søge beskæftigelse på landet, indtil han i 1882 aftjente sin værnepligt i Aarhus, og straks efter at den var forbi igen, fik arbejde i byen. Med den energi, der var karakteristisk for alt, hvad han foretog sig, kastede han sig samtidig ind i det politiske og faglige arbejde. | Der kunne imidlertid ikke være tale om at strejke. Arbejderne fandt simpelthen på at beslutte, at de ikke ville møde før kl. 6, og når Jensen ringede med en klokke kl. 8 aften, lagde de murskeen fra sig, i hvert fald på den plads, hvor han arbejdede. Mestrene blev nødt til at affinde sig dermed. Det blev jo alligevel til en 14-timers arbejdsdag minus middagspausen. Året efter - i 1877 - kom han til Aarhus, men konjunkturerne var dårlige, lønnen dalende og arbejdsløsheden omfattende. Han måtte derfor igen i nogle år søge beskæftigelse på landet, indtil han i 1882 aftjente sin værnepligt i Aarhus, og straks efter at den var forbi igen, fik arbejde i byen. Med den energi, der var karakteristisk for alt, hvad han foretog sig, kastede han sig samtidig ind i det politiske og faglige arbejde. | ||
