Anonym

Eva Tørnæs (1947-): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 5: Linje 5:
Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.     
Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.     


===Udtrædelse af byrådet]]
===Udtrædelse af byrådet===
Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm.  Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.    
Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm.  Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.    
Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd.   Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)|Lis (Særkjær) Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.    
Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd.   Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)|Lis (Særkjær) Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.    
637

redigeringer