1.778
redigeringer
Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Aarhus Byraad
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Læs mere om -) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]]. | I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]]. | ||
===Aarhus | |||
I 1838 blev der for første gang stemt om, hvem der skulle sidde i [[Aarhus Byråd|byrådet]] – dengang kaldet [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Specielt håndværkere og købmænd ville ikke længere finde sig i, at embedsmænd og få særligt udvalgte mænd bestemte fordelingen af byens indtægter og udgifter. De ville have indflydelse, og det fik de også – altså de rigeste af dem. Kong [[Frederik VI]] bakkede op om en omorganisering af den lokale administration og tillod i den forbindelse også, at man gjorde de første tilnærmelser til folkestyret. | |||
En forudsætning for at stille op og stemme til valg var, at man var grundejer og en stor skatteyder, og så skulle man også være en mand. Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten. | |||
[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]] | |||
=== Den første borgerrepræsentation === | |||
Til selve valghandlingen indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Alstrup Fleischer]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser. | |||
Byens seks eligerede borgere købmand og oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]], skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]] og købmændene [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)|Jens Poulsen Hals]], [[Jens Sørensen Simmelkiær]] og [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]] gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)|Thomas Pedersen Funder]] og [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], urmager [[Georg Holstebroe (1783-1849)|Georg Holstebroe]], guldsmed [[Asmus Harald Høegh (1826-1880)|Asmus Harald Høegh]], murermester [[Johan Casper Preis (1794-1865)|Johan Casper Preis]], købmændene [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]], [[Peder Christian Raae]], [[Hans Christian Bursche]] og nålemagermester [[Johan Frederik G. Zehmann]]. I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. | |||
En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge. | |||
Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister, der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af. | |||
Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. | |||
Fornyelsen skete kun gradvis og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation. Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage sit et rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus. | |||
=== Nye valgregler === | |||
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede. | |||
===Aarhus Byråd 1868/1869=== | |||
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | ||
