3.648
redigeringer
| Kurt L (diskussion | bidrag)  mNo edit summary | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
| ===Godsets tidlige historie=== | ===Godsets tidlige historie=== | ||
| Godset Lyngbygård kendes allerede tilbage fra 1300-tallet, hvor jordbesiddelserne menes at have tilhørt  | Godset Lyngbygård kendes allerede tilbage fra 1300-tallet, hvor jordbesiddelserne menes at have tilhørt nonneklostret Ring, der var beliggende ved Skanderborg Sø. Som følge af reformationen i 1536 overgik godset til kronen, som det også var tilfælde med mange andre danske godser og herregårde. | ||
| I 1579 blev godset overtaget af den adelige Anne Skram, og gårdene herunder blev lagt sammen til hovedgården Lyng-bygård. Året efter sin overtagelse af godset giftede Anne Skram sig med Christen Munk, og det er sandsynligvis dem, der i 1596 har opført den oprindelige gård på stedet. Selve bygningerne eksisterer ikke længere, men fra beskrivelser ved man, at der var tale om et bindingsværkshus i 21 fag. Spor fra denne bygning kan dog stadig ses i dag. Under den nuværende hovedbygnings vestlige del findes en hvælvet kælder med svære stenmure, som sandsynligvis er de sidste rester fra det oprindelige byggeri.   | I 1579 blev godset overtaget af den adelige Anne Skram, og gårdene herunder blev lagt sammen til hovedgården Lyng-bygård. Året efter sin overtagelse af godset giftede Anne Skram sig med Christen Munk, og det er sandsynligvis dem, der i 1596 har opført den oprindelige gård på stedet. Selve bygningerne eksisterer ikke længere, men fra beskrivelser ved man, at der var tale om et bindingsværkshus i 21 fag. Spor fra denne bygning kan dog stadig ses i dag. Under den nuværende hovedbygnings vestlige del findes en hvælvet kælder med svære stenmure, som sandsynligvis er de sidste rester fra det oprindelige byggeri.   | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
| I 1945 blev gården købt af forpagter Marie Bønløkke, hvis mand var død i forbindelse med modstandskampen under besættelsen. Herefter blev ejerforholdet omkring gården igen mere stabilt. I dag ejes Lyngbygård af Niels Jørgen Bønløkke, som er tredje generation på stedet. Gården drives som et moderne landbrug i et fællesskab med gårdene Thorsminde og Bakkegården, som også ejes af medlemmer af familien Bønløkke. | I 1945 blev gården købt af forpagter Marie Bønløkke, hvis mand var død i forbindelse med modstandskampen under besættelsen. Herefter blev ejerforholdet omkring gården igen mere stabilt. I dag ejes Lyngbygård af Niels Jørgen Bønløkke, som er tredje generation på stedet. Gården drives som et moderne landbrug i et fællesskab med gårdene Thorsminde og Bakkegården, som også ejes af medlemmer af familien Bønløkke. | ||
| ==Litteratur og kilder==   | ==Litteratur og kilder==   | ||
| *Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale] | *Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale] | ||
| == | ==Eksterne henvisninger== | ||
| *[http://www.lyngbygaard.dk/ Lyngbygårds hjemmeside] | *[http://www.lyngbygaard.dk/ Lyngbygårds hjemmeside] | ||
| *Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Ringkloster Nonneklostret Ring] | |||
| *Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark  Reformationen i 1536] | |||
| [[Kategori:Slotte & herregårde]] | [[Kategori:Slotte & herregårde]] | ||
redigeringer