3.648
redigeringer
Aarhusgård: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhusgård''' var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på [[Domkirkepladsen]] nord for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], hvor [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] og [[Nationalbankens Aarhus-filial]] senere kom til at ligge. | '''Aarhusgård''' (også kaldet ''Bisgaard'')var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på [[Domkirkepladsen]] nord for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], hvor [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] og [[Nationalbankens Aarhus-filial]] senere kom til at ligge. | ||
Den er formentlig opført i det 14. århundrede | Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Det var en treetagers bygning der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter). | ||
Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden. | Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden. | ||
====Fra hovedgård til kornhus==== | ====Fra hovedgård til kornhus==== | ||
[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af Resens Atlas 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag | [[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af Resens Atlas 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]] | ||
Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]], der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter. | Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]], der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger. Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde. | I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger. Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde. | ||
Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset | Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgaard (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten<ref>Ølsgaard: Aarhus, s.95</ref>. | ||
====Aarhusgårdens endeligt==== | ====Aarhusgårdens endeligt==== | ||