Anonym

Aarhus mark: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen ændring i størrelsen ,  15. juli 2018
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542, hvor Christian III efter Reformationen overdrog jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til købstaden.
Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542, hvor Christian III efter Reformationen overdrog jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til købstaden.


Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.
Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Åby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.


Omkring århundredskiftet 1700/1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.  
Omkring århundredskiftet 1700/1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.  
3.648

redigeringer