3.648
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Kilder og litteratur: Død link fjernet - [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang.aspx Byens råd – dengang]) |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Aarhus Byraad) |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
===Aarhus Byraad=== | ===Aarhus Byraad=== | ||
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et byråd. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | ||
Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. | Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. |
redigeringer