3.648
redigeringer
Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd 1899]] | [[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd 1899]] | ||
'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver). | '''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehaver). | ||
| Linje 9: | Linje 5: | ||
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bystyrelsen kendes tilbage fra det 13. århundrede. Medlemmerne til byens råd blev udvalgt blandt byens købmænd. Rådets leder, byfogden, blev udvalgt af kongen. I 1550 blev der oprettet et råd ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. | Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bystyrelsen kendes tilbage fra det 13. århundrede. Medlemmerne til byens råd blev udvalgt blandt byens købmænd. Rådets leder, byfogden, blev udvalgt af kongen. I 1550 blev der oprettet et råd ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. | ||
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme. I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også | ===Aarhus Borgerrepræsentation=== | ||
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme. I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]]. | |||
===Aarhus Byraad=== | |||
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et byråd. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et byråd. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | ||
| Linje 32: | Linje 30: | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
* [[Politik i Aarhus]] | * [[Politik i Aarhus]] | ||
* [[Magistratsstyre]] | |||
* [[Borgmester i Aarhus|Borgmester i Århus]] | |||
* [[Medlemmer af byens råd]] | |||
* [[Valg i Aarhus]] | |||
== Kilde == | == Kilde == | ||
