3.648
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol. I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber. | '''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol. | ||
I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året. | |||
Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift til magistraten at vinde borgerskab. Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift. | Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift til magistraten at vinde borgerskab. Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift. |
redigeringer