Christiansgade: Forskelle mellem versioner

Christiansgade (vis kildekode)

17 bytes tilføjet , 6. juli 2018

ingen redigeringsopsummering

3.648

redigeringer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Kun Bispetoften, den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet.  I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J.M. Mørks Gade]] var området klar til at blive bebygget.
-Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk]]. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.
+Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens [[Biblioteketsgade]] fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørks Gade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.
 Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs.