Johannes Magnus Mørk (1827-1889): Forskelle mellem versioner

Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Århus-købmandsslægter, og selv fik han også en handelsuddannelse; Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede videnskabelige realskole i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet, var først ansat hos Pontoppidan i Hamburg og senere hos Westenholz i London og vendte først 5-6 år senere tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. 1852 tog han borgerskab som købmand. 1854 dannede han sammen med svogeren F.W. Kiørboe (se denne) handelshuset Kiørboe & Mørk, som fik til huse i Vestergade 11, den senere Mønstedske gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, idet Kiørboe flyttede til København, og M. fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen, havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg, men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv; dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.  

Allerede 1854 indvalgtes han i borgerrepræsentationen og blev trods sin ungdom dens formand 1858. Fra 1861-73 var han medlem af Folketinget, og det var for en stor del hans fortjeneste, at Aarhus blev hovedstation på den østjydske længdebane og ikke måtte nøjes med en stikbane fra Brabrand. Tidligt blev M. politisk medarbejder ved Aarhuus Stiftstidende, hvor han også refererede byrådsforhandlingerne. og 1873, da han udtrådte af Folketinget, blev han bladets ansvarshavende redaktør. Hverken som politiker eller bladmand var det de store linjer, der interesserede M. mest; han var realpolitiker, og det var de enkelte konkrete sager, små såvel som store, han gik ind for; især alt, hvad der angik Aarhus, havde hans hjerte. Han var i alle forhold lokalpatriot, og han forstod at skrive om de lokale spørgsmål, så alle århusianere forstod ham. Derfor blev han også stadig genvalgt til byrådet med store stemmetal, og da han 1881 havde været medlem i 25 år, stiftede daværende og tidligere medlemmer af rådet »J.M. Mørks jubilæumslegat« som anerkendelse af hans kommunale indsats.