Inge Lehmann: Forskelle mellem versioner

Inge Lehmann blev født på Østerbro, hvor hun under opvæksten blev meget påvirket af sin far, Alfred Georg Ludvik Lehmann, som var psykolog. Efter hun blev student, læste hun matematik på Københavns Universitet. Mellem 1911-1918 arbejde Inge Lehmann som beregner i Forsikringsselskabet Danmark. I 1918 genoptog hun sine studier og blev i 1920 cand.mag i matematik. Herefter tog hun til Hamborg, hvor han arbejde som assistent ved Hamburg Universitets forskningsmatematiske laboratorium. I 1925 blev hun ansat ved Københavns Universitet som assistent i Den Danske Gradmåling. Inge Lehmann arbejde med opstilling af seismografer, hvilket var begyndelsen på hendes interesse for seismologi.

Mellem 1927 var hun på studieophold i Darmstadt og Strasbourg for at studerede de seismiske stationer i området. Inge Lehmann var interesseret i geodæsi - studier i jordens form og størrelse. Geodæsi var et nyt fag i Danmark, og Inge Lehmann var den første, der arbejdede med det i Danmark. I 1928 blev hun leder af den seismiske afdeling af Geodæisk Institut og blev udnævnt til statsgeodæt. Hendes opgave var at overvåge de seismiske stationer i København, Ivigtut og Ittoqqortoomitt(Scoresbysund).   

I 1936 udgav Inge Lehmann en artikel ”P´”, hvor hun argumenterede for, at jordens kerne ikke kun er flydende, men har en fast del inderst. Denne artikel blev Inge Lehmanns internationale gennembrud og medførte stor international interesse. Hun var blandt andet vicepræsident for International Seismological Association mellem 1963-1967.  

I 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en gade efter Inge Lehmann. Denne ligger [[Aarhus Ø]], Inge Lehmanns Gade