3.648
redigeringer
Fattige i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Fattiggården
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Fattiggården) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Ved grundlovens indførsel i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp man havde modtaget. | Ved grundlovens indførsel i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp man havde modtaget. | ||
=== | ===Fattiggården=== | ||
[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|300px|thumb|right|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]] | [[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|300px|thumb|right|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]] | ||
I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Ideen var at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Ideen var at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | ||
