Anonym

Christian Ludvig Kier (1839-1934): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Christian Ludvig Kier (1839-1934) (vis kildekode)

Versionen fra 11. jun. 2018, 10:35

26 bytes tilføjet ,  11. juni 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Christian Ludvig Kier (1839-1934).jpg|thumbnail|Christian Ludvig Kier]]
[[Fil:Christian Ludvig Kier (1839-1934).jpg|thumbnail|Christian Ludvig Kier]]


Overretssagfører '''Christian Ludvig Kier''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1876-31. dec. 1887 og 7. jan. 1891-18. dec. 1899 for partiet [[Højre]].
Overretssagfører '''Christian Ludvig Kier''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1876-31. dec. 1887 og 7. jan. 1891-18. dec. 1899 for partiet [[Højre]]. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.


Født 25. dec. 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 18. feb. 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt.
Født 25. dec. 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 18. feb. 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt.
Linje 9: Linje 9:


===Karriere===
===Karriere===
Kier blev cand.jur. 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Århus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende: Han var medstifter af [[Aarhus Privatbank]] og medlem af dens første repræsentantskab, 1874-76 direktør for Jydsk Handels og Landbrugsbank, derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben [[Polyhymnia]], sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for Århus stift, var medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for Akts. Otto Mønsted, efter Mønsteds død 1916 formand. I to perioder sad han i Århus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud: »hans myndige optræden havde skabt en stærk position imod ham«; men avisen erkender, at »dette tab erstattes ikke ved nogen enkelt personlighed blandt de nyvalgte«, og håber, at K. igen vil komme i byrådet. Det kom han også ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. K. var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år; det var bl.a. på hans initiativ, at Århus i 1896 købte [[Marselisborg Gods]]. Han havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder: »meget af det, der siden er gennemført, har kun været muliggjort af K.'s dispositioner«. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik K. dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser: om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov, om longobardisk lov, ligesom han skrev en bog om Hammurabis love og om Beowulf. - 1885 Ridder af Dannebrog 1898 Dannebrogsmand.
Kier blev cand.jur. 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af [[Aarhus Privatbank]] og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]], derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben [[Polyhymnia]], sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for [[Aarhus stift]]. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Akts. Otto Mønsted]], efter Mønsteds død 1916 formand.  


===Politik===
I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud: »hans myndige optræden havde skabt en stærk position imod ham«; men avisen erkender, at »dette tab erstattes ikke ved nogen enkelt personlighed blandt de nyvalgte«, og håber, at Kier igen vil komme i byrådet. Det kom han også ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Århus i 1896 købte [[Marselisborg Gods]]. <ref>Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049</ref>
 
===Kiers andre engagementer===
Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov, samt om longobardisk lov. Herudover han skrev en bog om Hammurabis love og om Beowulf.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Udvalget for vandværket 1876-84. Kirkeinspektionen for Domsognet 1876-87 og 1891-99. Kasse- og regnskabsudvalget 1879-87 og 1891-99. Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1879-87 og 1891-99. Overformynderiets lånebestyrelse 1880-87. Overligningskommissionen 1889-95. Udvalget for Marselisborg 1896-99.
Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1876-84, Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke Domsognet]] 1876-87 og 1891-99, [[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1879-87 og 1891-99, Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og den offentlige belysning 1879-87 og 1891-99, [[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds|Overformynderiets lånebestyrelse]] 1880-87. [[Overligningskommissionen]] 1889-95. Udvalget for [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] 1896-99.
 
 
 
 
 
 


Han var medlem af [[Aarhus Byråd]] 1876-1887 og igen 1891-1899, og var i 1895<ref>Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049</ref> initiativtager til [[Aarhus Kommune]]s køb af [[Marselisborg Gods]] allerede året efter.


[[Chr. Kiers Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.  
[[Chr. Kiers Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.  


==Litteratur og kilder==
==Kilder og litteratur==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
Jacob G.
637

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/35280"