1
redigering
Udvandring fra Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
retter stave- og kommafejl
(→Kilder) |
m (retter stave- og kommafejl) |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen. | Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen. | ||
''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med | ''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’'' | ||
De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere. | De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere. | ||
Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem | Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus. | ||
Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg. | Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
[[Fil:Stockholm 1957.jpg|350px|thumb|left|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]] | [[Fil:Stockholm 1957.jpg|350px|thumb|left|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]] | ||
Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store | Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinjer skød op i de fleste store byer. | ||
I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed. | I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
[[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29. | [[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29. | ||
Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af | Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundene var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Atlanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder. | ||
[[J. C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til. | [[J.C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for at sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til. | ||
Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen. | Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen. | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
[[Fil:Familien Holm 1957.jpg|350px|thumb|right|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]] | [[Fil:Familien Holm 1957.jpg|350px|thumb|right|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]] | ||
I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og | I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol. | ||
Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier. | Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier. | ||