1.778
redigeringer
Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→La Belle Époque: Modsætningernes by
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Men under overfladen så man et andet billede. | Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer. | ||
For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme. | For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme. | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]]. | [[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]]. | ||
[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb| | [[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|center|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål. | Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål. | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
====Bindingsværk forsvinder, men byen består==== | ====Bindingsværk forsvinder, men byen består==== | ||
[[Fil: | [[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]] | ||
I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned. | |||
Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen. | Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen. | ||
